Boligbyggeri i Hessen: Usynlig kløft vokser trods akut behov!
Efterspørgslen efter boliger i Hessen vokser, mens nye bygninger stagnerer. Kravene om finansiering og mindre bureaukrati bliver højere.

Boligbyggeri i Hessen: Usynlig kløft vokser trods akut behov!
I Hessen bliver boligmanglen stadig mere kritisk. Aktuelle tal viser, at forskellen mellem nybyggede lejligheder og den faktiske efterspørgsel bliver ved med at blive større. Ifølge Axel Thousandpfund, bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af den sydvesttyske boligindustri ( VdW Sydvest ), er udfordringerne, der bremser boligbyggeriet, komplekse og påvirker ikke kun regionen, men er en del af et landsdækkende problem.
Der forventes et behov for 26.000 nye lejligheder om året i Hessen i 2030. Byggeriet indtil nu afviger dog meget fra dette mål: kun 21.300 lejligheder blev færdige i 2023, efterfulgt af anslået 18.000 i 2024. Der forventes kun omkring 15.000 nye lejligheder, selvom der stadig ventes 202 nye lejligheder. Denne udvikling er alarmerende, især i betragtning af, at 372.000 nye lejligheder vil være nødvendige hvert år for at hele Tyskland kan imødekomme efterspørgslen BfP rapporteret.
Høje byggeomkostninger og bureaukrati
En hovedårsag til den langsomme byggeaktivitet er de høje byggeomkostninger, som steg med over 4 % i 2025 i forhold til året før. Dette medfører vanskeligheder med omkostningsdækkende realisering af byggeprojekter. Derudover er der behov for en effektivisering af bygningsreglementet for at overkomme det løbende efterslæb i nybyggeri. Den gennemsnitlige husleje i Hessen er nu 7,30 euro per kvadratmeter, hvilket illustrerer, hvor haster en løsning er.
På landsplan ser situationen ikke bedre ud. En undersøgelse offentliggjort i begyndelsen af februar 2025 på vegne af foreningen "Social Living" viser, at der er godt 550.000 mangel på lejligheder i Tyskland. Manglen på boliger forværres af høje tal af immigranter, samtidig med at mange lejligheder står tomme. I 2023 boede omkring 52 % af befolkningen i husleje, hvilket er højt efter internationale standarder.
Øget huslejebelastning og socialt ansvar
Huslejen i de store byer er steget kraftigt. Mellem 2010 og 2022 vil de gennemsnitlige genudlejningslejer stige med næsten 70 %. I byer som Köln er nettolejen 13,44 euro, mens man i München endda skal betale over 20 euro. En folketællingsundersøgelse fra maj 2022 viste, at 1,9 millioner boliger var tomme, hvoraf mange af dem var ubrugte i over et år. Situationen er stadig anspændt i storbyer som Berlin og Hamborg, hvor hver tredje tomme lejlighed står uudlejet i mere end 12 måneder.
Udviklingen viser samtidig en stigende huslejebelastning: Omkring 20 millioner hovedlejerhusstande brugte i gennemsnit 28 % af deres indkomst på husleje i 2022. Heraf var 1,5 millioner husstande ramt af en huslejebelastning på 50 % eller mere. Med disse tal er det ikke overraskende, at behovet for sociale boliger er stigende. Faktisk har antallet af boligstøttemodtagere, som lå på 1,2 millioner ved udgangen af 2023, nået et nyt højdepunkt.
Trafiklysregeringen har sat sig som mål at skabe 100.000 nye almene boliger årligt, hvilket endnu ikke er nået. I årene 2021 til 2023 steg investeringerne i almene boliger markant, men det boligareal, der faktisk skabes, lever op til kravene. Denne udvikling gør det klart, at boligmarkedet har et presserende behov for reformer og yderligere investeringer for effektivt at løse udfordringerne.