Ruslands skyggeflåde: 900 skibe truer Østersøen!
Ruslands skyggeflåde: Mellem utilstrækkelig forsikring og EU-sanktioner - sikkerhedsrisici og miljøhensyn i fokus.
Ruslands skyggeflåde: 900 skibe truer Østersøen!
I forbindelse med den aktuelle geopolitiske udvikling er Ruslands "skyggeflåde" igen blevet i fokus for international opmærksomhed. Denne hemmelige flåde, der anslås at bestå af omkring 900 gamle, uregistrerede skibe, er angiveligt designet til at omgå den vestlige olieembargo, der blev indført som følge af Ukraine-krigen. Disse oplysninger bekræftes af den franske admiral Benoit de Guibert, som understreger, at omkring ti af disse skibe overvåges i Den Engelske Kanal hver dag. Skibsregistret viser, at mange af de nævnte skibe ofte ikke er tilstrækkeligt forsikret, hvilket indebærer betydelige sikkerhedsrisici, herunder truslen om miljøkatastrofer.
Problemet med "skyggeflåden" er ikke kun begrænset til Rusland, men omfatter også andre stater som Iran og Nordkorea. Denne flåde nyder godt af liberaliteten i international sølov og manglen på gennemsigtighed i den globale søtrafik, hvilket gør overvågning meget vanskeligere. Mens der er forskellige skøn over antallet af skibe - den estiske forsvarsminister siger omkring 500, Greenpeace siger omkring 200 - er behovet for foranstaltninger mod denne flåde ubestridt.
EU-sanktioner og nye tiltag
I lyset af denne udvikling planlægger Den Europæiske Union at udvide listen over skibe, der bruges af Rusland til at transportere olie, med 77 skibe som en del af den 18. sanktionsrunde. Tyskland og Sverige har allerede truffet nye foranstaltninger for at skærpe kontrollen med tankskibe med utilstrækkelig forsikring. Fra 1. juli 2025 vil tankskibsbesætninger blive spurgt om deres forsikringsdækning mod olieudslip. Abnormiteter observeres i hele Europa og kan føre til mulige sanktioner.
Forbundstransportminister Patrick Schnieder understreger, at det haster med at få et fuldstændigt billede for at kunne træffe effektive foranstaltninger. Dette initiativ er særligt relevant, da mere end et dusin skibe fortsætter med at levere russisk råolie direkte til europæiske havne på trods af EU-forbuddet. Forskning fra Report Mainz viser, at risikoen for et olieudslip i de travle farvande i Østersøen er stigende. Miljøaktivister, som Greenpeace-aktivisten Nina Noelle, bruger GPS-sporingsenheder til at undersøge spredningen af en potentiel olieudslip i Østersøen.
Skibsbevægelser i Østersøen
Ifølge rapporterne er antallet af tankskibe, der transporterer russisk råolie gennem Østersøen, steget siden starten på Ukraine-krigen. Greenpeace dokumenterer, at næsten 1.000 olietankskibe passerede Østersøen i 2023, hvilket er det højeste antal. Sammenlignet med de første syv måneder af 2021, hvor der kun blev registreret 290 tankskibe, er der en alarmerende stigning i aktiviteten. En del af denne flåde overtræder klart EU's sanktioner, som har forbudt russiske råolieforsendelser med skib til EU siden marts 2023.
Eksemplariske transporter, såsom tankskibet "Calida", der forlod Ust-Luga den 23. august 2024 og ankom til Augusta, Italien den 11. september 2024, illustrerer udfordringerne ved at overvåge denne flåde. Satellitdata viser, at mange af disse skibe lastede i russiske havne og reducerede deres dybgang efter ankomst til EU-havne for at bedrage mulig kontrol.
EU-kommissionen påpeger, at overvågning af sanktioner er medlemslandenes ansvar. Ikke desto mindre viser den nuværende situation, at der er et presserende behov for samarbejde og koordinering mellem EU's medlemslande, herunder den tyske forbundsregering. Den føderale regering planlægger at sanktionere flere olietankskibe og er i tæt kontakt med G7 og EU-partnere.
Situationen omkring Ruslands skyggeflåde er fortsat anspændt, og internationale samfund står over for udfordringen med at træffe effektive foranstaltninger for at minimere både økonomiske og miljømæssige risici.
Yderligere information kan findes i artiklerne fra Merkur og daglige nyheder.