Oliepriserne stiger igen: Den amerikanske regering genopbygger strategiske oliereserver

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ifølge en rapport fra finanzen.net steg oliepriserne igen fredag ​​efter tidligere at have registreret betydelige tab. En tønde North Sea Brent kostede 75,94 USD til levering i februar, en stigning på 1,91 USD i forhold til dagen før. Prisen for en tønde af den amerikanske sort West Texas Intermediate (WTI) steg med $1,88 til $71,21. På trods af dette opsving er oliepriserne fortsat ramt, og Brent-priserne er klar til deres syvende ugentlige tab i træk, hvilket ville være det længste siden 2018. Baggrunden for den fortsatte skepsis på markedet er de seneste produktionsnedskæringer fra den store råolieforening OPEC+,...

Gemäß einem Bericht von finanzen.net haben die Ölpreise am Freitag wieder zugelegt, nachdem sie zuvor deutliche Verluste verzeichneten. Ein Barrel der Nordseesorte Brent kostete zur Lieferung im Februar 75,94 US-Dollar, was einem Anstieg um 1,91 Dollar im Vergleich zum Vortag entspricht. Der Preis für ein Fass der amerikanischen Sorte West Texas Intermediate (WTI) stieg um 1,88 Dollar auf 71,21 Dollar. Trotz dieser Erholung bleiben die Erdölpreise angeschlagen und es droht der siebte Wochenverlust beim Brent-Preis in Folge, was die längste Folge seit 2018 wäre. Hintergrund für die anhaltende Skepsis am Markt sind die jüngsten Förderkürzungen des großen Rohölverbunds OPEC+, an …
Ifølge en rapport fra finanzen.net steg oliepriserne igen fredag ​​efter tidligere at have registreret betydelige tab. En tønde North Sea Brent kostede 75,94 USD til levering i februar, en stigning på 1,91 USD i forhold til dagen før. Prisen for en tønde af den amerikanske sort West Texas Intermediate (WTI) steg med $1,88 til $71,21. På trods af dette opsving er oliepriserne fortsat ramt, og Brent-priserne er klar til deres syvende ugentlige tab i træk, hvilket ville være det længste siden 2018. Baggrunden for den fortsatte skepsis på markedet er de seneste produktionsnedskæringer fra den store råolieforening OPEC+,...

Oliepriserne stiger igen: Den amerikanske regering genopbygger strategiske oliereserver

Ifølge en rapport fra finanzen.net steg oliepriserne igen fredag ​​efter tidligere at have registreret betydelige tab. En tønde North Sea Brent kostede 75,94 USD til levering i februar, en stigning på 1,91 USD i forhold til dagen før. Prisen for en tønde af den amerikanske sort West Texas Intermediate (WTI) steg med $1,88 til $71,21.

På trods af dette opsving er oliepriserne fortsat ramt, og Brent-priserne er klar til deres syvende ugentlige tab i træk, hvilket ville være det længste siden 2018. Baggrunden for den fortsatte skepsis på markedet er de seneste produktionsnedskæringer fra den store råolieforening OPEC+, som markedsdeltagere tvivler på, om de vil blive håndhævet. Der er også et højt udbud af olie fra ikke-OPEC-lande som USA, og dystre økonomiske udsigter tynger efterspørgselssiden, hvilket kan føre til en svagere efterspørgsel efter råolie, benzin og diesel.

Som finansekspert kan det analyseres, at den amerikanske regerings stigning i den strategiske oliereserve og de månedlige udbud indtil i hvert fald maj har bidraget til en midlertidig understøttelse af oliepriserne, men de langsigtede effekter er usikre. Fortsat markedsskepsis over for effektiviteten af ​​produktionsnedskæringer og høj olieforsyning fra lande uden for OPEC kan fortsætte med at presse priserne. Derudover er de dystre økonomiske udsigter en potentiel negativ faktor for efterspørgselssiden.

Samlet set må der forventes øget volatilitet i oliepriserne, da markedsdeltagerne fortsat vil være opmærksomme på gennemførelsen af ​​produktionsnedskæringer og udviklingen af ​​olieforsyningen fra ikke-OPEC-lande samt på økonomiske indikatorer. Disse faktorer kan føre til kortsigtede prisbevægelser og er derfor vigtige for investorer og energimarkedet som helhed. Den langsigtede effekt afhænger dog af forskellige geopolitiske, økonomiske og markedsmæssige faktorer og er stadig usikker.

Læs kildeartiklen på www.finanzen.net

Til artiklen