Mælkemarked i krise: Landmænd kræver mere sikkerhed i salget!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 26. januar 2025 vil EU's landbrugsråd i Bruxelles diskutere lovlige mælkekontrakter og deres indvirkning på landmændene.

Am 26.01.2025 diskutiert der EU-Agrarrat in Brüssel über gesetzliche Milchverträge und deren Auswirkungen auf Landwirte.
Den 26. januar 2025 vil EU's landbrugsråd i Bruxelles diskutere lovlige mælkekontrakter og deres indvirkning på landmændene.

Mælkemarked i krise: Landmænd kræver mere sikkerhed i salget!

Mandag mødes EU's Landbrugsråd i Bruxelles for at drøfte den planlagte stærkere regulering af mælkemængder og producentmælkepriser. Fokus er på et forslag fra EU-Kommissionen, der vil kræve, at mejerier og mælkebedrifter indgår skriftlige kontrakter om mængde, pris, kvalitet og varighed før levering af mælk. Denne foranstaltning kan have vidtrækkende konsekvenser for mælkeproducenter, men implementering af forslaget i Tyskland anses for usandsynlig.

Landbrugsminister Cem Özdemir (De Grønne) fremlagde et udkast til forordning om kontraktlige forpligtelser i december, men det er endnu ikke blevet bragt til kabinettet eller forbundsrådet. Frank Kohlenberg, næstformand i Landvolk, udtrykte bekymring over kontraktkravet og advarede om, at det kunne skade mælkeproducenter, fordi de ikke ville være i stand til at reagere fleksibelt på markedsændringer.

De involveredes holdninger

Tilhængerne af forslaget, som omfatter Working Group on Farming (AbL), Association of German Mejery Farmers (BdM) og miljøorganisationer, håber, at reguleringen vil resultere i mere overkommelige producentpriser og bedre regulering af mælkemængderne. De skrev endda et åbent brev til kansler Olaf Scholz (SPD) for at fremme støtten til den kontraktlige forpligtelse. I øjeblikket fører det eksisterende system ofte til producentpriser, der er under omkostningsdækningen, hvilket betyder, at mange landmænd må leve fra hånden til munden, fordi de har utilstrækkelige reserver.

På den anden side hævder landboforeningen og landboerne, at der ikke er væsentlig krav om en kontraktlig forpligtelse. Selvom landmænd allerede kan foreslå kontrakter, mangler de involverede flertal til at gennemføre dette. Kontraktkravet ses også som en alt for bureaukratisk løsning, og der er bekymring for, at mejerier kan betale lave producentpriser, især i betragtning af volatiliteten på mælkemarkedet, hvor efterspørgslen kan svinge hurtigt.

Ifølge Özdemir-ministeriets udkast er alle komponenter i kontrakter om levering af rå mælk frit til forhandling, herunder aftaler om pris og mængde. De mulige modeller omfatter fastprismodeller, prisdifferentieringsmodeller samt A/B-modeller og prisafdækningstransaktioner på futuresmarkeder. Forbundsministeriet for Fødevarer og Landbrug (BMEL) antager, at mælkeforarbejdningsvirksomheder vil give fire pris-mængdetilbud til landmænd hvert år for at tage højde for sæsonbestemte udsving i mælkeforsyningen Landbrug i dag rapporteret. Det kommende landbrugsråd i Bruxelles kan derfor blive banebrydende for fremtiden for mælkemarkedet i Europa.

Yderligere information om de forskellige synspunkter og den aktuelle situation kan findes i rapporterne Sydtysk avis og Landbrug i dag.