AHV populære initiativer: Finansiel ekspert analyserer omfordelingseffekter og lighed mellem generationerne. Hvordan påvirker initiativerne pensioner og pensionsordninger?

AHV populære initiativer: Finansiel ekspert analyserer omfordelingseffekter og lighed mellem generationerne. Hvordan påvirker initiativerne pensioner og pensionsordninger?

Ifølge en rapport fra www.nzz.ch er Schweiz ved at gå til valg den 3. marts, hvor der skal stemmes om to AHV-populære initiativer. Hovedspørgsmålet her er spørgsmålet om, hvordan fordelingsvirkningerne af pensioner skal udformes. AHV er en ekstremt populær social velfærdsordning, men den skjuler massive tilskud til pensionister. Omkring 40 procent af det samlede forbrug på 50 milliarder francs om året er i øjeblikket subsidieret, selvom dette beløb forventes at fortsætte med at stige. Yderligere tilskud kommer i form af bidrag fra højtlønnede, som reelt tjener som skat og subsidierer andres pensioner.

De to AHV-initiativer adskiller sig væsentligt i deres træk. Den ene opfordrer til en forhøjelse af AHV-pensionerne, mens den anden foreslår en gradvis forhøjelse af pensionsalderen. AHV-pensioner er dog ikke bæredygtigt finansieret og er ifølge føderale prognoser i fare for at glide i minus fra 2031. Det resulterer i massive økonomiske huller, der skal udfyldes. Det kan enten ske ved at nedsætte de årlige pensioner, hæve pensionsalderen, øge skattefinansieringen eller øge lønindbetalingerne.

En forhøjelse af pensionerne ville øge omfordelingen fra top til bund, samtidig med at omfordeling fra ung til gammel også ville stige. Omvendt vil en forøgelse af pensionsalderen øge omfordelingen fra ung til gammel, men bremse omfordelingen fra top til bund. Pensionspolitikken er derfor præget af skjulte omfordelinger, der er svære at forstå.

Min analyse viser, at AHV har to hovedomfordelingskanaler, hvoraf den ene går fra højtlønnede til lavtlønnede, mens den anden omfordeler fra ung til gammel. Finansiering af fagforeningsinitiativet for at øge pensionerne vil medføre høje omkostninger, mens en forhøjelse af pensionsalderen også giver problemer. Finansiering gennem lønbidrag ville maksimere omfordelingen fra ung til gammel og fra top til bund og er derfor den foretrukne mulighed for nogle på venstrefløjen.

Overordnet set står Schweiz over for udfordringen med at finansiere AHV bæredygtigt og samtidig opretholde omfordelingsretfærdighed. Det er stadig uvist, hvordan vælgerne vil stemme om de to initiativer den 3. marts, og hvilken betydning det får for finansbranchen.