Banker i krise: lærer de af fortidens fejl?

Banksektoren er igen i centrum for diskussionen, efter at europæiske banker burde have fået dybere indsigt i deres risikostyring og kapitalkrav efter finanskrisen i 2008. Hvordan Süddeutsche.de rapporter, banker kritiserer, at reglerne for at forhindre en finanskrise er for strenge. Disse udfordringer forværres yderligere af beslutningen om at udsætte implementeringen af ​​Basel 3-kapitalreglerne i EU til januar 2026.

Bankernes hovedargument er, at de føler sig dårligt stillet i konkurrencen med USA. En undersøgelse foretaget af Oliver Wyman, bestilt af European Banking Association, viser, at højere kapitalkrav i Europa fører til højere låneomkostninger. Denne debat underbygges af ECB's rapport, som endnu ikke er blevet revideret, som konstaterer, at kravene til europæiske banker er strengere end i USA.

Interne konflikter og kritik af branchen

Bankforeningerne understreger, at det europæiske system er mere komplekst, og lobbyister bruger denne kompleksitet til deres fordel. Økonomen Martin Hellwig er kritisk over for bankernes gæld og den utilstrækkelige implementering af reformer siden 2008. Et andet aspekt, der giver liv til diskussionen, er UBS' overtagelse af Credit Suisse i 2023 for at forhindre eventuel insolvens.

Problemerne hos Credit Suisse fremhæver de risici, der findes i banksektoren. Det oplevede et dramatisk kollaps i marts 2023, efter at dets situation blev forværret af faldende aktiekurser og høj volatilitet. Hvordan Morningstar rapporter, faldt Credit Suisses aktiekurs fra 96 ​​schweizerfranc i april 2007 til kun 0,8 schweizerfranc på tidspunktet for dets overtagelse af UBS.

Regulatorer greb ind, efter at banken blev rystet af flere skandaler og manglende tillid til ledelsen. For 2022 registrerede banken en massiv udstrømning af indlån, hvilket blev forstærket af rygter om institutionens ustabilitet. I fjerde kvartal 2022 blev der hævet 138 milliarder schweizerfranc, hvilket oversteg bankens likviditetsreserver.