Mægleromkostninger i sammenligning: Sådan sparer investorer virkelig!

Omkostningsstrukturen ved handel med værdipapirer spiller en central rolle for investorerne. Depotadministrationsgebyrer og ordreomkostninger er blandt de afgørende faktorer, når man sammenligner mæglere. Især neobrokers giver ofte afkald på porteføljeforvaltningsgebyrer, hvilket gør dem attraktive for mange investorer. Der er dog betydelige forskelle i ordreomkostninger mellem forskellige mæglere.

Mæglere bruger forskellige omkostningsregnskabsmodeller, herunder den klassiske kommissionsmodel og standardsatsmodellen. Lavere omkostninger er afgørende for at øge afkastet for investorer. Et ofte overset aspekt er spændet, forskellen mellem købs- og udbudspriser, som varierer afhængigt af mægler og handelstype, især i derivater og forex. Handelspladsgebyrer og tredjepartsgebyrer kan også øge omkostningerne, mens nogle mæglere dækker disse gebyrer for visse ordrer.

Omkostninger og gebyrer i detaljer

Dag-til-dag gebyrer kan forekomme for åbne positioner, hvis størrelse er baseret på referencerenter såsom EURIBOR eller LIBOR. Administrationsgebyrerne (TER) for ETF'er og aktivt forvaltede fonde, som ikke tilfalder mægleren, fortjener også særlig opmærksomhed. Gebyrer kan også opkræves for yderligere ordrefunktioner såsom stop loss eller efterfølgende stop loss samt inaktivitetsgebyrer for lave handelsvolumener. Når du vælger en mægler, bør investorer sørge for nøje at undersøge prislisten for at undgå skjulte omkostninger.

Et andet vigtigt punkt er at forstå "omkostningsforholdet", som beskriver det årlige gebyr, som et investeringsselskab opkræver for at dække administrations- og driftsomkostninger. Minimering af omkostningsforholdet er afgørende for at maksimere investeringsafkastet. Disse gebyrer er udtrykt som en procentdel af fondens formue og trækkes fra indkomsten før udlodning til aktionærerne.

• Ein Beispiel: Ein Fonds mit einer Expense Ratio von 1% und einer Rendite von 10% führt zu einer Netto-Rendite von 9%.
• Für Investoren ist es wichtig, die Fondsoptionen zu vergleichen und das Fondsprospektrum auf Expense Ratios und andere Gebühren zu prüfen.
• Kleine Unterschiede in den Expense Ratios können über längere Zeiträume zu signifikanten Differenzen in den Anlagerenditen führen.

I 2020 var den gennemsnitlige omkostningsprocent for aktiefonde 0,44%, mens den for ETF'er var 0,19%. Aktivt forvaltede fonde har typisk højere omkostningsprocenter på grund af deres driftsomkostninger, men klarer sig ofte dårligere end passivt forvaltede fonde. For eksempel har udbydere som Vanguard, Fidelity og BlackRock opnået anerkendelse for deres lave gebyrer, mens handelsapps og lokale banker frarådes på grund af højere gebyrer.

En sammenligning af gebyrer viser, at et udgiftsforhold på 1% versus 0,5% over 20 år på en investering på $10.000 kan gøre en forskel på $9.835 i afkast. Endelig bør investorer også være opmærksomme på, om der er skjulte gebyrer såsom salgsomkostninger, exitgebyrer og skatter, som bør undersøges nøje i fondens prospekt.