Tyskland i et arbejdstidsdilemma: Merz kræver flere timer ved skrivebordet!

Tyskland i et arbejdstidsdilemma: Merz kræver flere timer ved skrivebordet!

I en aktuel appel opfordrer kansler Friedrich Merz til en forøgelse af arbejdstiden i Tyskland. Dette synes nødvendigt, fordi en evaluering fra det tyske økonomiske institut (IW) viser, at arbejdstiden i Tyskland er relativt lav sammenlignet med andre lande. I 2023 var den gennemsnitlige arbejdstid for medarbejdere i alderen 15 til 64 år kun 1.036 timer. Til sammenligning: Grækenland registrerede 1.172 timer, Polen endda 1.304 timer, mens New Zealand tager føringen med over 1.400 timer. De talrige deltidsansættelsesforhold i Tyskland bidrager også til denne tendens, hvor omkring 30 % af arbejdsstyrken arbejder deltid.

Hvordan Fokus rapporter, oplevede Tyskland et toppunkt i beskæftigelsen med omkring 46 millioner ansatte i maj 2024, selvom dette antal har været faldende siden da. Fremskrivninger tyder på, at næsten 20 millioner babyboomere vil gå på pension i 2036, hvilket kan udgøre yderligere udfordringer for arbejdsmarkedet. Det leder til erkendelsen af, at det tyske arbejdsmarked som helhed kan opleve negativ vækst, hvis markant flere ikke arbejder til den normale pensionsalder.

Nedgang i arbejdstid

En undersøgelse foretaget af det tyske institut for økonomisk forskning (DIW) siden genforeningen viser, at den gennemsnitlige arbejdstid kontinuerligt er faldet siden da. På trods af en stigning i løbet af det sidste årti har mange europæiske lande øget deres arbejdstid pr. indbygger markant. Arbejdstiden steg med 15 % i Spanien, med 21 % i Grækenland og med 23 % i Polen. I Tyskland er der dog kun sket en stigning på 2 % siden 2013. Disse stagnerende timer har også indflydelse på nationalindkomsten og den sociale sikring i landet.

Et andet underliggende problem er den høje deltidsprocent, som blandt andet skyldes den høje skattesats på mellemindkomster, som gør overarbejde uattraktivt. I international sammenligning er deltidsprocenten meget lavere i lande som Italien med 18 % og Polen med 6 %. Arbejdsmarkedet i Tyskland synes også at give ringe incitament til at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder, især mødre. De har udtrykt ønske om at forlænge deres arbejdstid, hvilket igen kræver en bedre udbygning af pleje- og uddannelsesinfrastrukturen for børn.

Behov for politisk handling

For at forbedre situationen efterlyser eksperter og politikere grundlæggende ændringer. Det foreslås, at incitamenter såsom pensionering ved 63 år skal afskaffes for at tilskynde flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Førtidspensionsbestemmelserne kan føre til et fald i den samlede tyske arbejdsmængde, samtidig med at kvinders beskæftigelse allerede er mere udnyttet end i mange andre europæiske lande. At skabe bedre rammebetingelser og incitamenter kan bidrage til bæredygtigt at øge arbejdstiden i Tyskland.

Samlet set er det indlysende, at Tyskland står over for en betydelig udfordring for ikke at komme bagud i international sammenligning. Vejen til en højere beskæftigelsesfrekvens og arbejdstid kræver både politiske og sociale indsatser.