ETF-opsparingsplaner: Sådan revolutionerer private investorer DAX!

ETF-opsparingsplaner: Sådan revolutionerer private investorer DAX!

De finansielle markeder er i øjeblikket fanget mellem prisfald og stigninger, som blandt andet er påvirket af politiske begivenheder såsom de toldsatser, Donald Trump har pålagt. Ikke desto mindre er en grundlæggende ændring i børsverdenen ved at blive synlig, som ikke udelukkende er påvirket af sådanne eksterne faktorer. Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i popularitet af ETF-opsparingsplaner, som giver investorer mulighed for regelmæssigt at investere i indeksfonde. Denne type investering ses som et omkostningseffektivt alternativ til klassiske investeringsfonde og tilbyder en bredere diversificering af investeringer, hvilket sikrer lavere risiko. Dette gøres af FAZ rapporteret.

Private investorers indflydelse vokser gennem muligheden for at foretage regelmæssige indskud via ETF-opsparingsplaner. I begyndelsen af ​​juni 2023 strømmede netto 439 milliarder USD til aktie-ETF'er, mens 152 milliarder USD blev trukket ud af klassiske fonde. Denne bevægelse viser ikke kun detailinvestorers tillid til ETF'er, men også en fundamental ændring i markedsstrukturen. Individuelle investorers adfærd er især slående i krisetider, hvor de har en tendens til at øge deres opsparingsrenter for at drage fordel af lave priser - en adfærd kendt som "buy the dip".

Risici i den nye børsverden

Der er dog også risici at observere i den nye børsverden. De risici, som FAZ har identificeret, omfatter, at stigende arbejdsløshed kan bringe investorernes opsparingsplaner i fare. Demografiske tendenser, især pensioneringen af ​​babyboomere, kan også føre til et fald i aktiekurserne. En anden bekymrende faktor er det mulige tab af tillid til aktiemarkederne, hvilket kan få investorer til at vende sig væk fra aktiemarkederne.

Mindre risici omfatter blandt andet præferencen for spekulative ETF'er og mulige handelsproblemer i stressede markedsfaser. Aktuelle geopolitiske begivenheder, såsom konflikterne i Mellemøsten, synes dog at have ringe indflydelse på markederne. Investorer bør derfor ikke ignorere risici på trods af den positive udvikling af ETF-opsparingsplaner.

Design af ETF-opsparingsplaner

At designe en ETF-opsparingsplan kræver omhyggelig overvejelse af opsparingsraten. Finansielle eksperter anbefaler en balance for at undgå, at investorer bliver økonomisk eller psykologisk overbelastet. Kriterierne, der bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af ​​opsparingssatsen, omfatter disponibel indkomst efter faste omkostninger, eksisterende investeringssetups og faglige forhold samt personlige investeringsmål. 50-30-20-reglen nævnes også som en brugbar vejledning: 50 % af nettoindkomsten til leveomkostninger, 30 % til fritid og 20 % til opsparing.

En struktureret tilgang kunne for eksempel se sådan ud: Med en nettoløn på 2.500 euro ville der blive brugt 1.250 euro til leveomkostninger, 750 euro til fritid, 375 euro til en ETF-opsparing og 125 euro til en daglig opsparingskonto med høj rente. Fleksibiliteten ved ETF-opsparingsplaner giver investorer mulighed for at justere eller endda stoppe indskud til enhver tid. En god strategi er at starte med en lille opsparingssats for at få første erfaring.

Potentielle tab i de første par år af en opsparingsplan er mulige, men tålmodighed er påkrævet. Forudsætningen herfor er en tilstrækkelig stor nødkasse, som ideelt set omfatter 3-6 nettolønninger og er placeret på en daglig pengekonto med god rente. Først efter at nødfonden er blevet genopfyldt, bør investorerne investere opsparingsdelen i opbygning af aktiver for at drage fordel af fordelene ved ETF-opsparingsplaner på lang sigt Økonomisk tip.