EU indfører obligatorisk verifikationsbremse for overførsler!
Fra oktober 2025 vil verifikation af modtagere af overførsler i eurozonen være obligatorisk for at bekæmpe internetsvindel.
EU indfører obligatorisk verifikationsbremse for overførsler!
Med stigningen i tilfælde af onlinesvindel har EU-tilsynsmyndigheder indført nye sikkerhedsforanstaltninger for overførsler. Fra oktober 2025 bliver det obligatorisk for bankkunder at tjekke deres modtagere ved overførsler. Denne foranstaltning har især til formål at modvirke de talrige tilfælde af hackede konti og uautoriserede transaktioner, som er steget i de senere år. faz.net rapporterer, at....
De nye regler betyder, at den navngivne modtager af en overførsel skal verificeres. Dette sker i en ekstra sikkerhedsløkke, der vises til bankkunden, så denne kan tage stilling til, om de vil gennemføre overførslen. Svigagtige fakturaer, der kræver betalinger til forkerte bankoplysninger, udgør en øget risikofaktor.
Hvordan fungerer modtagerbekræftelse?
Verifikationen udføres ved at sammenligne navnet på modtageren og de tilhørende bankoplysninger, inden overførslen udføres. Resultaterne af denne ægthedskontrol kan være som følger:
- Name und Kontonummer stimmen überein
- Stimmen annähernd überein
- Stimmen nicht überein
- Prüfung kann nicht durchgeführt werden
Disse foranstaltninger påvirker både traditionelle SEPA-overførsler og realtidsoverførsler og er ikke beregnet til at forårsage forsinkelser. Denne procedure vil i første omgang blive implementeret i Eurozonen, inden den udvides til alle 27 EU-lande fra den 9. juli 2027. Det er dog fortsat uklart, om der også vil blive gennemført et modtagertjek i Norge, Island og Liechtenstein.
Ansvar og ansvar
Et centralt element i den nye forordning vedrører ansvar for skader forårsaget af kriminalitet. Hvis modtagerbekræftelsen lykkes, påhviler ansvaret for eventuelle skader banken. Ikke desto mindre afviser bankforeningen krav om udvidet bankansvar og understreger kundernes ansvar for at forebygge svindel. Den årlige skade forårsaget af falske IBAN-numre er uklar, men der udføres omkring 30 milliarder overførsler i euroområdet hvert år.
Disse nye sikkerhedsforanstaltninger er baseret på EU-regulering og er derfor ikke et resultat af frivillige initiativer fra banker. I betragtning af de stadigt stigende trusler i det digitale rum er sådanne tiltag mere end nødvendige set fra et forbrugerperspektiv. forbrugerbeskyttelse forum.berlin rapporterer, at....