Kommunal finanskrise: rekordunderskud på 24,8 milliarder euro!

Kommunal finanskrise: rekordunderskud på 24,8 milliarder euro!

Den økonomiske situation for kommuner i Tyskland bliver stadig mere kritisk. I 2024 havde de kommunale budgetter et finansieringsunderskud på 24,8 milliarder euro, hvilket er det højeste underskud siden genforeningen. Til sammenligning var underskuddet ved udgangen af ​​2023 kun 6,6 milliarder euro. Denne drastiske stigning skyldes primært de eksploderende sociale udgifter, som steg med næsten 12 % og nu udgør en stor del af de kommunale udgifter. Ud over sociale ydelser steg personaleomkostningerne også med knap 9 %, mens skatteindtægterne kun steg med 1,5 %, hvilket yderligere forværrede de økonomiske vanskeligheder. kommunal.de rapporterer, at der allerede blev registreret en stigning i underskuddet på 10 milliarder euro i forhold til året før i første halvdel af 2024.

Udgifterne til kommunale kerne- og ekstrabudgetter steg med 12,6 % år-til-år, men omsætningen voksede kun med 7,6 %. Dette resulterede i, at 6,2 % af udgifterne ikke blev dækket af de almindelige indtægter, hvilket tvang kommunerne til at ty til reserver og lån. Den tyske sammenslutning af byer beskrev den økonomiske situation som "katastrofisk" og opfordrede til en reform af det finansielle system. Helmut Dedy, daglig leder i foreningen, advarede om, at kommunerne ikke kan kompensere for underskuddet på egen hånd. Det tyske distriktsforbund efterlyser også omfattende reformer af den økonomiske fordeling.

Udfordringer og udgifter

En vigtig drivkraft bag underskuddet er sociale ydelser, som steg med 11,7 % til 84,5 milliarder euro. Særligt bemærkelsesværdige er stigningerne i borgernes ydelser og socialhjælp, som hver steg med 12,4 % eller til 21,1 milliarder euro. Udgifterne til børne- og ungdomsvelfærd steg også med 17,1 % til 18,3 milliarder euro, mens integrationsbistanden voksede med 13,6 % til 22,7 milliarder euro. Disse øgede udgifter stiller kommunerne over for enorme økonomiske udfordringer.

Personaleudgifterne beløber sig nu til 88,1 milliarder euro, hvilket var stærkt påvirket af lønstigninger og en stigning i antallet af ansatte. Stillet over for et investeringsefterslæb på 215,7 milliarder euro - hvoraf over halvdelen vedrører skoler og vej- og transportinfrastruktur - føler borgmestrene sig under pres. 70 % af dem ser økonomiske problemer som den mest presserende udfordring, mens 85 % ser stigende sociale udgifter som et stort problem.

Outlook og mulige løsninger

For de kommende år forventes et fald i skatteindtægterne på 27,2 milliarder euro mellem 2025 og 2029. Det giver alvorlige problemer for kommunerne, da de samtidig står over for en massiv mangel på faglærte – der mangler lige nu 570.000 ansatte i de lokale forvaltninger. I de næste 20 år forlader 937.100 medarbejdere den offentlige sektor, hvilket kan forværre situationen yderligere.

I denne sammenhæng vil "Finance 2025"-diskursen finde sted i Göttingen den 27. og 28. august 2025, hvor op til 40 deltagere vil deltage i tre paneldiskussioner og ni keynotes. Emnerne for diskursen omfatter blandt andet dobbelt bogholderi, integrationshjælp, investeringsevne, ejendomsskat C samt sikring af likviditet og arbejdsgiverattraktivitet. Formålet med diskursen er at udvikle løsninger og netværk til udfordringerne på det kommunale økonomiområde.

Den nuværende krise ses som et resultat af fem strukturelle tendenser: demografiske ændringer, en stigning i opgaver uden forbindelse, fragmenteret finansieringslogik, fortrængning af investeringer gennem obligatoriske udgifter og mangel på kvalificeret arbejdskraft. For at imødegå disse udfordringer er grundlæggende reformer og nyorienteringer af finanspolitikken nødvendige. zdf.de har også taget denne udvikling op og understreger, hvor hastende kommuner er afhængige af støtte og tilstrækkelige finansieringsmodeller.