Finansminister Klingbeil præsenterer udkast til gæld til militæret og infrastrukturen

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Finansminister Lars Klingbeil præsenterer budgetforslaget for 2025 med høje forsvarsudgifter og stigende ny gæld.

Finansminister Klingbeil præsenterer udkast til gæld til militæret og infrastrukturen

Finansminister Lars Klingbeil præsenterede i dag sit første budgetforslag for 2025. Dette udkast markerer en væsentlig retningsændring fra trafiklyskoalitionens finanspolitik, som tidligere var domineret af De Frie Demokrater. Et centralt element i budgettet er omfattende investeringer inden for forsvar, infrastruktur og økonomi. Derudover har regeringen besluttet nøgletal for 2026 og en grov økonomisk plan frem til 2029, som giver mulighed for gældsfinansiering ved hjælp af en særlig fond.

Ifølge officielle tal forventes de samlede udgifter i budgettet for 2025 at blive 503 milliarder euro. Heraf er 81,8 milliarder euro planlagt til ny gæld i kernebudgettet, hvilket er mere end det dobbelte af den nye gæld i det foregående år. Derudover er der planlagt over 60 milliarder euro til gældsfinansierede særlige fonde. Et særligt fokus er på forsvarsudgifter, hvortil der er afsat 75 milliarder euro, herunder 32 milliarder euro finansieret med gæld.

Forsvarsudgifter i fokus

Forsvarsudgifter i det føderale budget opfylder NATO's to procents kvote og udgør 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Den planlagte stigning i forsvarsudgifterne er en del af en bredere strategi om at hæve sit mål til 3,5 procent af BNP i 2029. Sammenlignet med året før betyder det en næsten tredobling af midlerne til Bundeswehr, civilbeskyttelsen og efterretningstjenesterne. Forsvarsudgifter på i alt 152,8 milliarder euro er planlagt i 2029, hvilket repræsenterer en massiv stigning.

Kansler Friedrich Merz udtalte, at hver yderligere stigning i procentpoint i forsvarsudgifterne ville koste omkring 45 milliarder euro mere. Målet om at opfylde NATO-kravene forstærkes yderligere af opfordringer fra den amerikanske præsident om større forsvarsudgifter i Europa. Tyskland havde en forsvarsudgiftskvote på 2,1 procent sidste år; Den målrettede stigning til 5 procent ville kræve 225 milliarder euro årligt.

Kritik og udfordringer

Den finanspolitik, der kommer i spil i det nye finanslovsudkast, ses kritisk af forskellige politiske lejre. En særlig anklage er rettet mod budgetplanernes overdrevenhed og påståede budgettricks. De Grønne, Venstre og BSW udtrykker bekymring over holdbarheden af ​​det høje gældsniveau. I 2029 forventes ny gæld at stige til næsten 850 milliarder euro med en forventet rentebyrde på 215 milliarder euro.

Andre vigtige punkter i budgettet omfatter et budget på omkring 22 milliarder euro til jernbaneinfrastruktur og fire milliarder euro til socialt boligbyggeri og finansiering af byudvikling. Regeringen har også fremlagt en groft plan for 2026, hvor udgifterne forventes at stige til 519,5 milliarder euro, hvor en stigende andel skal finansieres gennem lån i kernebudgettet.

Budgetforslaget vil blive drøftet i Forbundsdagen inden sommerferien og forventes vedtaget i midten af ​​september. Fremtiden for tysk finans- og forsvarspolitik står derfor over for afgørende beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser både nationalt og internationalt.

For mere information læs rapporterne på sydtyskere og MDR.