Domstolsregler: neurostimuleringsdragt til MS-patient, der ikke er berettiget til refusion

Domstolsregler: neurostimuleringsdragt til MS-patient, der ikke er berettiget til refusion

Niedersachsen-Bremen Social Court har afgjort, at en kvinde, der lider af dissemineret sklerose (MS), ikke har ret til godtgørelse af udgifterne til en helkropsneurostimuleringsdragt. Denne afgørelse blev truffet den 14. maj 2025 og bekræfter den tidligere afvisning fra Aurich Social Court. Sagen er af særlig interesse, fordi den påvirker de juridiske rammer for innovative behandlinger af kroniske sygdomme.

Sagsøgeren, en 44-årig kvinde, har kæmpet med den degenerative sygdom i over 20 år. Hendes helbred er blevet dårligere de seneste måneder, hvorfor hun nu er afhængig af en rollator og det seneste halve år endda en kørestol. I 2023 søgte hun om tilskud til neurostimuleringsdragten, der har til formål at aktivere svækkede muskler.

Beslutningens juridiske baggrund

Det sygeforsikringsselskab, som sagsøgeren er forsikret hos, afviste ansøgningen om dækning af omkostningerne med henvisning til § 135, stk. 1, SGB V. Sagen anses derfor for en "ny undersøgelses- og behandlingsmetode", der endnu ikke har gennemgået den sædvanlige vurderingsproces. Retten fandt også, at dissemineret sklerose ikke kan betragtes som en "livstruende eller regelmæssigt dødelig sygdom" i henhold til § 2, stk. 1a, SGB V. Denne vurdering var afgørende for at nå frem til dommen.

Sagsøgeren havde gjort gældende, at jakkesættet forbedrede hendes mobilitet og reducerede spasmer. Selvom hun havde positive erfaringer med sagen og rapporterede om en forbedring af hendes livskvalitet, blev sagen afvist af både socialdomstolen og statens socialret. Det var heller ikke tilladt at anke dommen.

Økonomiske aspekter og individuelle regler

Omkostningerne til neurostimuleringssagen beløber sig til 8.721,74 euro, som sagsøgeren selv rejste, efter at hun fik afslag på godtgørelse af omkostningerne. Retten bekræftede, at sådanne produkter kun vil blive finansieret, hvis de anerkendes som en ny behandlingsmetode, og der er en positiv anbefaling fra Federal Joint Committee (G-BA). Hidtil er der ikke en sådan anbefaling for neurostimuleringsdragten, hvilket i høj grad begrænser sagsøgerens retskrav.

En undtagelse kan gøres for private patienter, som potentielt kan få tilskud afhængigt af deres takst. Her vil de individuelle kontraktforhold spille en afgørende rolle. Disse lovbestemmelser fremhæver de udfordringer, som patienter, der er afhængige af innovative behandlinger, står over for.

Det er fortsat vigtigt for de berørte at følge udviklingen inden for alternative behandlingsmetoder og de tilhørende juridiske standarder. Statens Sociale Domstols afgørelse er ikke kun vigtig for sagsøgeren selv, men kan også få vidtrækkende konsekvenser for andre MS-patienter, der håber på lignende produkter.

Yderligere information om dette emne kan findes på hjemmesiden Forsikringsblade og des medicinsk tidsskrift.