Grækenland: Fra en konkursstat til et europæisk vækstmirakel!

Grækenland: Fra en konkursstat til et europæisk vækstmirakel!

For ti år siden var Grækenland i en dyb økonomisk krise, der næsten førte landet til konkurs. I juni 2015 var arbejdsløsheden på et rekordhøjt niveau på næsten 25 procent, og statsgælden oversteg 180 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I denne periode blev landets obligationer nedgraderet til junkstatus, hvilket yderligere svækkede tilliden til den græske økonomi. Den 27. juni 2015 standsede Den Europæiske Centralbank kapitalbevægelser, hvilket førte til indførelse af strenge kapitalkontroller, der begrænsede kontanthævninger til 60 euro pr. dag. Det internationale samfund leverede hjælpepakker til en værdi af over 300 milliarder euro for at redde Grækenland fra konkurs. Den sidste redningspakke udløb i 2018.

Siden da er Grækenland kommet sig betydeligt økonomisk. Den nuværende gældskvote er omkring 150 procent af BNP og forventes at falde til 142 procent. Den nationale gæld beløber sig til omkring 360 milliarder euro. Landet har registreret en gennemsnitlig økonomisk vækst på 2,0 procent årligt siden 2018. Arbejdsløshedsprocenten faldt fra 24,9 procent i 2015 til 9,4 procent i 2022, mens beskæftigelsen steg til 4,3 millioner job – en stigning på 18 procent sammenlignet med for ti år siden. Sådanne fremskridt skyldes omfattende reformer, der er gennemført siden krisen.

Økonomiske reformer og stabilitet

Grækenlands økonomiske comeback er primært resultatet af effektive reformer og politisk stabilitet. Reformerne omfatter en pensionsreform, der hævede den lovpligtige pensionsalder til 67 år, samt skattereformer, der øgede momsen til 24 procent og reducerede selskabsskatten fra 29 procent til 22 procent. Digitaliseringen af ​​skattesystemet og administrationen har også øget effektiviteten og reduceret omkostningerne. Resultaterne af disse tiltag er tydelige: Grækenland opnåede sidste år et rekordoverskud på 4,8 procent eller 63 milliarder euro.

Derudover faldt ungdomsarbejdsløsheden fra 52 procent i 2015 til 25 procent. Disse mere positive tal skyldes også en mere bæredygtig økonomisk orientering, især med fokus på servicesektoren og turisme. Andre vigtige sektorer omfatter dyrkning af oliven, vin, frugt og grøntsager samt fødevareproduktion og tekstil- og kemiske sektorer. På trods af denne positive udvikling er der endnu ikke opnået et fuldt opsving fra krisen, der toppede mellem 2010 og 2016. Omkring en fjerdedel af den økonomiske magt gik tabt i løbet af denne tid.

Udsigter for fremtiden

Grækenland har arbejdet sig fra bunden af ​​eurozonen til en højvækstregion i Europa. Ifølge Deutsche Bank vil BNP i 2022 være 208 milliarder euro, hvilket stadig er under de 242 milliarder euro i 2008. Reallønnen nåede også kun 71 procent af niveauet før krisen i 2022. Men kursen for bæredygtig økonomisk stabilitet er sat. Fortsatte reformer og positiv økonomisk udvikling kan hjælpe Grækenland med at overvinde sine udfordringer og konsolidere sin plads i den europæiske økonomi. Fokus og Deutsche Bank rapportere om denne væsentlige udvikling og landets fremtidsudsigter.