Budgetunderskud i Friesland: Hvor er den økonomiske hjælp?

Den 26. januar 2025 godkendte flertalsgruppen i Friesland-distriktsrådet, bestående af SPD, De Grønne og FDP, et budgetforslag, der er rettet mod investeringer i skoler, hospitaler og infrastrukturprojekter. Dette udkast forudser dog et forventet underskud på omkring 44,9 millioner euro for 2025. Hovedårsagerne til dette underskud er kompensation for tab for Friesland-klinikkerne og øgede opgavefordelinger.

Jannes Wiesner, gruppeordfører for SPD, peger på, at problemerne kan spores tilbage til en strukturel underfinansiering af kommunerne. Kommunerne får hvert år yderligere opgaver, som ikke er tilstrækkeligt finansieret af staten og den føderale regering. Denne situation medfører en strukturel ubalance mellem opgave- og udgiftsbyrden for kommunerne, som bærer 25 % af de nationale opgaver, mens deres andel af skatteindtægterne kun er 14 %.

Krav om bedre samarbejde

Gerhard Ratzel, formand for FDP's folketingsgruppe, understreger behovet for et bedre samarbejde mellem byer, kommuner og distriktet og kritiserer uenigheden om vigtige projekter som udvidelse af sirener. Wiesner udtrykker også bekymring over den nuværende udformning af den føderale og statslige gældsbremse, da den ikke tager hensyn til det lokale niveau. Kommunerne har brug for et tilstrækkeligt økonomisk minimumsniveau, som eventuelt kunne sikres ved at øge deres andel af momsen.

I en yderligere sammenhæng rapporterer den føderale regering, at et udkast til budgettet for 2025 blev godkendt den 5. juli 2024. Regeringsdiskussionen er planlagt til den 17. juli 2024. Dette udkast indeholder også et vækstinitiativ og et tillægsbudget, som omfatter yderligere elleve milliarder euro i lån, hovedsageligt på grund af øgede omkostninger i forbindelse med energiloven og borgernes fornyelige penge.

Gældsbremsen vil blive overholdt, og skattelettelser som fjernelse af kuldeprogression, forhøjelse af børnetilskud og forhøjelser af børnetilskud og grundskattefradrag er planlagt. Kommunerne kæmper dog med en dramatisk økonomisk situation og forventer en negativ finansieringssaldo på -13,2 milliarder euro for 2024. Udsigten til en bedring af kommunernes økonomiske situation i de følgende år er ikke til at overskue.

Årsagerne til denne underfinansiering er forskellige og omfatter stigende udgifter på grund af inflation, højere sagstal, byrder i den sociale sektor og høje overenskomstaftaler. De planlagte skattelettelser vil give en fuld årlig effekt på -1,8 milliarder euro for kommunerne. Derudover indeholder vækstinitiativet en forlængelse af den degressive afskrivningssats for løsøre frem til 2028, hvilket vil medføre yderligere reducerede indtægter for kommunerne. Kompensation for skattemæssige underskud, fx ved at frafalde erhvervsafgiftsafgiften, anses for nødvendig.