Budgetudkast for 2025: Lån for milliarder og stigende bidrag truer!

Budgetudkast for 2025: Lån for milliarder og stigende bidrag truer!

Forbundskabinettet godkendte den 28. juni 2025 budgetforslaget for det kommende år, som blev fremlagt af forbundsfinansminister Lars Klingbeil (SPD). Formålet med udkastet er at imødegå de økonomiske udfordringer i sundhedsvæsenet, men tiltagene har mødt betydelig kritik. Et centralt element er milliardlån til at stabilisere social sikring. Højt Merkur Lovpligtige sygeforsikringsselskaber får et lån på 2,3 milliarder euro for 2025 og 2026, mens sygeplejeforsikringer får et lån på 0,5 milliarder euro i 2025 og 1,5 milliarder euro i det følgende år.

Denne økonomiske støtte er imidlertid utilstrækkelig til at lukke det forventede finansieringsgab på 47 milliarder euro i sundhedssystemet. Sundhedsbudgettet for 2025 er reduceret til 16,4 milliarder euro, hvilket er et fald i forhold til året før. Samtidig stiger det gennemsnitlige merbidrag i lovpligtig sygesikring (GKV) til 2,5 procent, og bidragssatsen i langtidsplejeforsikringer blev ligeledes hævet til 3,6 procent i begyndelsen af ​​2025.

Der er stadig finansieringsmangler

De eksisterende lån dækker kun en brøkdel af de økonomiske underskud. GKV havde allerede i 2024 et underskud på sygekassen på 3,7 milliarder euro, og sygeforsikringsselskabernes reserver var ved årets udgang 2,1 milliarder euro – mindre end halvdelen af ​​den krævede reservekrav. Selv med de nye lån er der stadig et finansieringsgab: et resterende hul på omkring fire milliarder euro inden for GKV forventes i 2026. Der forventes mindst et underskud på to milliarder euro for sygeplejeforsikring stjerne rapporteret.

Ifølge sundhedsminister Nina Warken (CDU) kræver den nuværende økonomiske situation yderligere finansieringselementer og langsigtede strukturreformer. Disse reformer skal udvikles af en ekspertkommission inden foråret 2027. Kritikken af ​​de tidligere tiltag er dog klar. Repræsentanter for paraplyforeningen af ​​lovpligtige sygeforsikringsselskaber betegner lånefinansieringen som uholdbar og advarer om de potentielle konsekvenser for fondenes solvens og stabilitet.

Kritik og krav

Oppositionen retter skarp kritik mod budgetforslaget. Især er der kritik af, at forsvarsudgifter prioriteres frem for sociale investeringer. Den føderale regerings nettolåntagning forventes at stige til 81,8 milliarder euro, og i alt er der planlagt optagelse af næsten 847 milliarder euro over de næste fem år. Disse foranstaltninger kan yderligere øge presset på de sociale sikringssystemer.

De talrige kritikrøster kommer også fra socialpolitiske foreninger, som den sociale forening VdK. Præsident Verena Bentele udtrykker bekymring over, at regeringens planer er utilstrækkelige, og der er risiko for øgede bidrag til lovpligtige sygeforsikringer. Klingbeil forsvarer i mellemtiden lånene som en kortsigtet løsning og peger på de akut nødvendige reformkommissioner, hvis indsigt skal hjælpe med at stabilisere den økonomiske situation.