Budget 2025: Rekordudgifter til forsvar og infrastruktur!

Budget 2025: Rekordudgifter til forsvar og infrastruktur!

Den 24. juni 2025 godkendte det føderale kabinet budgettet for det kommende år. Dette budgetforslag regner med at bruge i alt 503 milliarder euro. Næsten 82 milliarder euro skal finansieres fra lån, mens mere end 60 milliarder euro kommer fra gældsfinansierede særlige fonde. Fokus i udkastet er på betydelige investeringer i infrastruktur, forsvar og økonomisk vækst. Deutschlandfunk melder, at de høje lån allerede er planlagt i det kommende år.

Der lægges særlig vægt på investeringer i opgradering af broer, veje og energinet. Forsvarsudgifter er også et centralt emne: I 2029 forventes de at stige til 3,5 procent af bruttonationalproduktet, hvilket svarer til NATO-kvoten på to procent. Budgetforslaget giver 75 milliarder euro alene til dette, hvoraf 32 milliarder euro er finansieret af gæld.Højt antenne Dette vil give Bundeswehr betydelige økonomiske ressourcer i de kommende år.

Kritik af budgetplanerne

Formanden for Miljøpartiet De Grønne, Brantner, kritiserede skarpt budgetplanerne på Deutschlandfunk. Hun går ind for større investeringer i forsvaret, men kritiserer samtidig, at der ikke strømmer penge nok til moderniseringen af ​​infrastrukturen. Denne balancegang mellem forsvarsprojekter og civile projekter skaber diskussioner i koalitionen og udenfor.

Forbundsdagen og Forbundsrådet vil behandle budgetforslaget i de kommende uger. Budgetforslaget for 2025 vil ikke kun opstille udgifter for det næste år, men også præsentere nøgletal for 2026 og finansiel planlægning frem til 2029. Ifølge planerne forventes udgifterne til forsvar og beslægtede områder at stige til 97 milliarder euro næste år, hvilket vil resultere i en NATO-kvote på omkring 2,8 procent.

Investeringer i fremtiden

Et andet vigtigt aspekt af budgettet er den særlige fond for infrastruktur, som skal fyldes med 500 milliarder euro. Denne særlige fond er designet til at finansiere langsigtede projekter ud over gældsbremsen, der strækker sig frem til udgangen af ​​2036. Der er planlagt omfattende investeringer i civil- og civilbeskyttelse, transport- og energiinfrastruktur samt i uddannelse, forskning og digitalisering med i alt 100 milliarder euro til klimabeskyttelse og yderligere 100 milliarder euro til forbundsstaternes infrastruktur.

Finansministeriet har ikke anset det høje gældsniveau for infrastruktur for at være problematisk under henvisning til den potentielle økonomiske vækst, der forventes at følge af disse investeringer. Alligevel bliver det høje finansieringsbehov mødt med kritik fra forskellige politiske partier, der mener, at fokus er for meget på forsvarsudgifter og for lidt på sociale eller miljømæssige projekter. Et spændende år fyldt med debatter og beslutninger venter for i sidste ende at vedtage budgettet.