Det kommunale investeringsefterslæb fortsætter med at vokse: 215,7 milliarder euro påvirket!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Investeringsefterslæbet i tyske kommuner vil stige til 215,7 milliarder euro i 2025, især inden for skoler og transportinfrastruktur.

Det kommunale investeringsefterslæb fortsætter med at vokse: 215,7 milliarder euro påvirket!

Investeringsefterslæbet for kommuner i Tyskland nåede ny rekord i 2023 og steg med 15,9 procent til i alt 215,7 milliarder euro. Det svarer til en stigning på 29,6 milliarder euro i forhold til året før behoerden-spiegel.de rapporteret. Resultaterne er baseret på en omfattende undersøgelse udført af det tyske institut for bystudier (Difu) for KfW kommunepanel.

Skolebygninger er særligt ramt og tegner sig for den største andel med et efterslæb på 67,8 milliarder euro (31 procent af det samlede investeringsefterslæb). Vej- og transportinfrastrukturen er også hårdt belastet med et beløb på 53,4 milliarder euro (25 procent af efterslæbet). Problemet rammer ikke kun små samfund, men også større byer. I byer med mere end 50.000 indbyggere melder knap 90 procent af kommunerne om et betydeligt investeringsefterslæb, mens i kommuner med 2.000 til 5.000 indbyggere er omkring 50 procent ramt.

Økonomisk situation og fremtidsudsigter

Kommunernes økonomiske situation vurderes som "tilstrækkelig" eller "dårlig" med to tredjedele. Over 90 procent af de adspurgte forventer, at deres økonomiske situation forværres i de kommende år. Dr. Dirk Schumacher, cheføkonom i KfW, understreger, at der er et presserende behov for en målrettet og ubureaukratisk fordeling af midler fra den særlige infrastrukturfond.

Med hensyn til planlagte investeringer viser de aktuelle data, at kommunerne planlægger investeringer på 48 milliarder euro for 2025 efter 47 milliarder euro året før og 43 milliarder euro i 2023. Det skal dog bemærkes, at ikke alle planlagte investeringer rent faktisk bliver gennemført, hvilket skyldes forskellige ikke-monetære barrierer. Det drejer sig blandt andet om mangel på personale i bygningsmyndighederne samt komplekse godkendelses- og dokumentationsprocedurer.

Særlige føderale stater og udfordringer

Ifølge Difu er utilfredsheden særligt udtalt i delstaterne Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz og Saarland. Til sammenligning viser Bayern og Baden-Württemberg mindre frustration med hensyn til investeringssituationen. Derudover peger Difu-direktør Carsten Kühl på det stigende behov for at indhente skolebygninger, især på grund af den lovmæssige ret til heldagspleje, som gælder fra 2026.

Sammenfattende kan det siges, at infrastrukturen i Tyskland haster med at blive forbedret. Investeringsefterslæbet rammer ikke kun skoler og veje, men rammer også andre områder som administrationsbygninger, daginstitutioner, idrætsanlæg og brandvæsen. Ifølge KfW kommunepanels analyse er det afgørende, at der gøres den nødvendige økonomiske indsats for at bringe infrastrukturen i en hensigtsmæssig stand for at forbedre borgernes livskvalitet.