Kommunerne kræver deres rimelige andel af den særlige fond: 60 milliarder euro!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Det tyske distriktsforbund kritiserer manglen på en minimumskvote for kommuner i den særlige fond for infrastrukturfinansiering.

Kommunerne kræver deres rimelige andel af den særlige fond: 60 milliarder euro!

Det tyske distriktsråd har skarpt kritiseret de planlagte tiltag for den særlige fond for infrastrukturinvesteringer. Især det nuværende regeringsforslag indeholder ikke den planlagte faste kvote på 60 procent til kommuner ud af det samlede beløb på 100 milliarder euro, som bør være til rådighed for staterne. Administrerende direktør Hans-Günter Henneke beskrev denne udeladelse som et negativt signal for byer, distrikter og kommuner. Regeringen behandler i dag lovudkastet, der giver i alt 500 milliarder euro til yderligere investeringer i infrastruktur og klimabeskyttelse.

Staterne skal modtage 100 milliarder euro fra denne særlige fond, selvom den konkrete fordeling af midlerne til kommunal infrastruktur skal bestemmes af staterne selv, ifølge kabinetsforslaget. Et særligt kendetegn ved udkastet er, at det tager hensyn til økonomisk svage kommuners behov. I Finansministeriets udkast til lovforslag fra juni sidste år blev der dog nævnt en minimumskvote på 60 procent til kommuner, som Henneke vurderer er afgørende for en effektiv vækststimulering. Han opfordrer derfor til, at denne fair deltagelse forankres i loven.

Kommunernes krav

Kommunernes krav rækker endnu længere. Lederen af ​​den tyske sammenslutning af byer, Burkhard Jung, kræver også en "rimelig andel" af den særlige fond. Kommunerne bør have krav på mindst 60 milliarder euro. I lyset af et investeringsefterslæb, der ifølge de nuværende skøn beløber sig til næsten 190 milliarder euro, er kommunerne af den opfattelse, at de har brug for mere end blot de nævnte 60 milliarder euro for at forbedre deres knibe. Sidste år noterede de et rekordstort underskud på næsten 25 milliarder euro. De vigtigste problemer er urenoverede skoler, et efterslæb med reparationer af broer og reduktion af busruter.

Kommunerne kræver størstedelen af ​​de 100 milliarder euro fra særfonden og kræver, at forbundsregeringen sikrer, at der i forbundsloven tages hensyn til en rimelig andel af særfonden til byerne og kommunerne. Ifølge kommunale skøn kan over 60 procent af de offentlige investeringer strømme ind i forbundsstaterne.

Fordeling og nøgler

Midlerne fordeles efter Königstein-nøglen, som er baseret på forbundsstaternes skatteindtægter og befolkning. Kommunernes repræsentanter understreger, at staterne ikke skal reducere kommunernes andel. Her kræves klare retningslinjer for hurtigt at kunne gennemføre de akut nødvendige investeringer i kommunernes infrastruktur.

Sammenfattende er udgangssituationen for kommuner både udfordrende og presserende. Presset på de føderale og delstatslige regeringer for at yde de lokale myndigheder retfærdighed er stigende, samtidig med at behovet for en rimelig andel af de særlige midler bliver mere og mere tydeligt. Daily Mirror og n-tv akut berette om den spændte situation og kommunernes krav.