Ind i et alderdomshjem som 31-årig: Hvordan Liz fandt et nyt liv med pensionister

Ind i et alderdomshjem som 31-årig: Hvordan Liz fandt et nyt liv med pensionister

I et bemærkelsesværdigt skridt besluttede 31-årige Liz W. at flytte til et pensionisthjem i Napoli, Florida, efter et brud og på grund af coronavirus-pandemien. Liz, der tidligere boede i Philadelphia, ledte efter en ny lejlighed, da hendes lejekontrakt udløb. Hendes beslutning var også præget af, at hendes forældre bor på alderdomshjemmet, hvilket gjorde flytningen endnu nemmere for hende. Med hendes baggrundshistorie gav pensionskompleksets ledelse hende en undtagelse trods hendes alder, da minimumsalderen for beboerne normalt er 55 år. Liz lejer nu en rummelig lejlighed med to soveværelser og badeværelser for omkring $2.000 om måneden. [Focus] rapporterer, at hun nyder selskabet med sine ældre naboer og beskriver dem som hjælpsomme og venlige.

Liz W. lever i et miljø, der byder på mange fordele, men som også kommer med regler. Eksempelvis er indberetningskrav til overnattende gæster, forbud mod glas i poolområdet og specifikke regler om brug af vaskekælderen en del af den fælles husorden. Ikke desto mindre finder Liz det langsomme tempo i livet og den fælles atmosfære i pensionistsamfundet yderst behagelig, hvilket er en kærkommen ændring fra hendes tidligere liv i byen.

Ensomhed i alderdommen og seniorbofællesskabers rolle

Lizs beslutning afspejler en bredere tendens, der også fremhæver det nye behov for fællesboliger til seniorer. I mange tilfælde kæmper ældre med ensomhed, og seniorbofællesskaber tilbyder et socialt bofællesskab, der adresserer denne udfordring. En sådan delelejlighed kan ifølge [Sygehjælpen] bestå af 3 til 12 personer, der går i hverdagen sammen og organiserer sociale aktiviteter. Det skaber ikke kun et tilhørsforhold, men beboerne bidrager også aktivt til at fastholde fællesskabet.

I seniordelelejligheder har beboerne mulighed for at bo i egne værelser eller lejligheder, hvor plejepersonalet støttes af personale på stedet. Disse ansvarlige personer påtager sig ingen direkte sygeplejeaktiviteter, men sørger i stedet for en omfattende pleje og organisering i den fælles lejlighed. De retlige rammer for at etablere og flytte ind i et sådant fællesskab er også særligt vigtige.

Omkostninger og support

De økonomiske aspekter er også interessante. Pårørende til seniorer, der har et plejeniveau, kan kræve forskellige tilskud til bolig i en seniorboliglejlighed, herunder et bogruppetillæg på 224 euro om måneden. De individuelle omkostninger for lejligheder i seniorbolejligheder varierer afhængig af beliggenhed, faciliteter og huslejeindeks, hvilket har stor betydning for potentielle beboere.

Sammenfattende åbner kombinationen af ​​Liz W.s personlige beslutning og seniorbofællesskabernes generelle forhold op for en ny livsstil for mange ældre, som både fremmer sociale bånd og skaber et behageligt bomiljø. Denne form for sameksistens kan blive endnu vigtigere i fremtiden, da samfundet værdsætter værdien af ​​det fælles liv.