Nyt EU-budget: 2 billioner euro til sikkerhed og vækst!

Nyt EU-budget: 2 billioner euro til sikkerhed og vækst!

EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagde i dag et omfattende forslag om at øge EU's langsigtede budget. Det nye budget for årene 2028 til 2034 forventes at beløbe sig til omkring 2 billioner euro, hvilket er omkring 700 milliarder euro over det nuværende budget. Dette er et vigtigt skridt til at styrke investeringerne i sikkerhed og forsvar, især i forbindelse med geopolitiske spændinger, såsom den nuværende situation med Rusland. Von der Leyen beskrev dette budget som et "budget for en ny æra", der skulle opfylde Europas ambitioner.[SRF]

En forhøjelse af budgettet har ikke kun økonomiske, men også magtpolitiske dimensioner. En stigning kan styrke EU-Kommissionens position i EU's politiske landskab. Budgettet er i høj grad finansieret af bidrag fra medlemslandene, hvor Tyskland som den økonomisk mest magtfulde stat tegner sig for omkring en fjerdedel af EU's budget. I fremtiden planlægger Kommissionen at budgettere færre penge direkte for at kunne reagere mere fleksibelt på udfordringerne i et hurtigt udviklende globalt miljø.[BR]

Nye indtægtskilder og nationale planer

For at finansiere budgetforhøjelsen foreslår Von der Leyen forskellige nye indtægtskilder. Disse omfatter blandt andet:

• Eine Abgabe für große Unternehmen mit einem Jahresumsatz von über 50 Millionen Euro.
• Eine Abgabe auf nicht für das Recycling gesammelten Elektroschrott.
• Ein Teil der Einnahmen aus nationalen Tabaksteuern, die nach Brüssel fließen sollen.

Kommissionen kræver også, at hver EU-stat udarbejder en national reform- og investeringsplan (NRP) for at fastlægge, hvordan EU-midler vil blive brugt. Dette skal sikre, at midlerne anvendes målrettet og effektivt.[SRF]

Langvarige forhandlinger og konsekvenser for Schweiz

Forhandlingerne om den nye økonomiske ramme forventes at blive langvarige og komplicerede. Forslaget om budgetforhøjelse skal diskuteres og godkendes af både EU-lande og Europa-Parlamentet. Mens parlamentet skal træffe en flertalsbeslutning, skal medlemslandene vedtage budgettet enstemmigt. Disse omfattende forhandlinger har også konsekvenser for Schweiz, især i forhold til yderligere midler til forsknings- og uddannelsesprogrammer og den nye skat på store virksomheder.[BR]

Et andet økonomisk aspekt er tilbagebetalingen af ​​Corona-udviklingsfonden, som begynder i 2028 og skal vare indtil 2058. Disse tilbagebetalinger kan kræve 25 til 30 milliarder euro årligt, hvilket kan lægge yderligere økonomisk pres på EU-medlemsstaterne.[SRF]