Innovationer 2024: Borgertillæg, mindsteløn, e-recept, depositum, varmelov, mere - finansekspert giver overblik.
Ifølge en rapport fra www.wa.de vil adskillige lovændringer træde i kraft i Tyskland i 2024. Disse ændringer berører mange områder, som direkte vil påvirke forbrugernes hverdag og deres pengepung. Blandt andet stiger mindstelønnen, pensioner, borgergodtgørelse og indkomstskattefradrag. Dertil kommer prisstigninger på forsikringer, CO2-afgiftsforhøjelse, pant på mælk på plastikflasker, pligt til at mærke oprindelsen af uemballeret kød, en ensartet kabelregulering for smartphones og tablets og en forhøjelse af momsen i cateringbranchen til 19 pct. Derudover træder varmelovens første regler i kraft i...

Innovationer 2024: Borgertillæg, mindsteløn, e-recept, depositum, varmelov, mere - finansekspert giver overblik.
Ifølge en rapport fra www.wa.de vil adskillige lovændringer træde i kraft i Tyskland i 2024. Disse ændringer berører mange områder, som direkte vil påvirke forbrugernes hverdag og deres pengepung. Blandt andet stiger mindstelønnen, pensioner, borgergodtgørelse og indkomstskattefradrag. Dertil kommer prisstigninger på forsikringer, CO2-afgiftsforhøjelse, pant på mælk på plastikflasker, pligt til at mærke oprindelsen af uemballeret kød, en ensartet kabelregulering for smartphones og tablets og en forhøjelse af momsen i cateringbranchen til 19 pct. Derudover træder varmelovens første forskrifter i kraft, og driften af private solcelleanlæg bliver mindre kompliceret.
Disse lovændringer har både direkte og indirekte konsekvenser for markedet og den finansielle industri. Stigningen i mindstelønnen og pensionerne forventes at føre til øget købekraft hos forbrugerne og derved øge forbrugsadfærden og efterspørgslen i mange brancher. Stigende driftsomkostninger på grund af højere mindstelønninger kan dog påvirke overskuddet i mange virksomheder, især i sektorer med en høj andel af minijobs.
Stigningen i forsikringspriserne på grund af øgede reparationsomkostninger og stigningen i kulstofafgiften forventes at have en negativ indvirkning på det daglige forbrug. Dette kan føre til lavere købekraft og derfor reduceret forbrugerefterspørgsel, især i bil- og husholdningssektoren.
Indførelsen af e-recept og sundheds-ID samt obligatorisk mærkning af uemballeret køds oprindelse forventes at øge forbrugernes digitale og sundhedsmæssige sikkerhed, men kan også medføre nye krav og omkostninger for virksomheder i sundhedssektoren.
Pantforordningen om mælk på plastikflasker og forbuddet mod løse låg kan føre til øget bæredygtighed og miljøbeskyttelse i drikkevareindustrien, men kan også betyde ekstra omkostninger og justeringer for producenterne.
Den fælles kabelregulering for smartphones og tablets forventes at føre til standardisering og større brugervenlighed for forbrugerne, men kan også betyde ekstra omkostninger og ændringer for producenter og forhandlere.
Samlet set forventes de lovgivningsmæssige ændringer, der træder i kraft i 2024, at resultere i en række forskellige markeds- og finansindustripåvirkninger, som bør overvåges og evalueres omhyggeligt.
Læs kildeartiklen på www.wa.de