Pensionsernæring i 2025: En fjerdedel lever for mindre end 1.500 euro!
Over 4 millioner pensionister lever for mindre end 1.500 euro om måneden. Eksperter efterlyser politiske foranstaltninger for at sørge for alderdommen.
Pensionsernæring i 2025: En fjerdedel lever for mindre end 1.500 euro!
Næsten en fjerdedel af alle pensionister i Tyskland lever for mindre end 1.500 euro om måneden. Ifølge en evaluering fra Federal Statistical Office, som er bestilt af Sahra Wagenknecht Alliance, er der 4,4 millioner pensionister, der er ramt af denne lave indkomst, hvilket svarer til en rate på 23,8 procent. Dataene illustrerer de usikre levevilkår for mange ældre i Forbundsrepublikken, som bliver stadig vigtigere i den offentlige diskussion.
Samtidig viser analysen, at over halvdelen af pensionisterne - nærmere bestemt 9,5 millioner mennesker eller 51,8 procent - har over 2.000 euro til rådighed om måneden. Dette tyder på en klar indkomstforskel inden for pensionistgenerationen. Et tilbageblik på tidligere år viser en bekymrende stigning i antallet af personer, der lever under fattigdomsgrænsen. I 2024 levede 1,35 millioner pensionister for under 1.100 euro, mens 1,79 millioner i 2022 stadig var berørt af dette beløb.
Fattigdomsgrænse og politiske reaktioner
Størstedelen af de lovpligtige pensioner i Tyskland er under fattigdomsgrænsen på 1.250 euro om måneden. Dataene viser, at 10,1 millioner tyskere modtager mindre end 1.100 euro fra deres lovpligtige pension. 12,4 millioner pensionister, hvilket svarer til 66,6 procent, får under 1.300 euro om måneden, mens 15,1 millioner pensionister får under 1.600 euro, hvilket udgør 81,1 procent af alle pensionister. Disse bekymrende tal har fået Sahra Wagenknecht-alliancen til at opfordre til politisk indgreb for at forbedre levevilkårene for pensionister.
Den nye pensionspakke II, som blev annonceret af den føderale arbejdsminister Hubertus Heil (SPD) og finansminister Christian Lindner (FDP), er allerede under kritik. Mens lyskrydskoalitionen forsøger at stabilisere pensionsniveauet og bruge kapitalmarkedsindkomsten til finansiering, siger De Grønne, at pakken ikke giver den nødvendige lettelse.
Ældre generation og formuefordeling
En drastisk modsætning til antagelsen om stigende fattigdom i alderdommen kommer fra professor Bernd Raffelhüschen fra universitetet i Freiburg. Han påpegede, at ældre mennesker i Tyskland har den højeste formue sammenlignet med andre aldersgrupper. Dette sætter pensionisternes fælles opfattelse af livets virkelighed i en ny kontekst og viser, at seniorernes økonomiske situation skal ses mere differentieret.
Sahra Wagenknecht beskrev selv den nuværende situation som en "demonstration af fattigdom for vores land". Den voksende forskel mellem indkomstniveauer peger på behovet for omfattende reformer. Traffic Light-koalitionen er derfor i stigende konflikt om pensioner, hvilket udgør en væsentlig udfordring for landets politiske dagsorden.
Problemet forværres også af den nuværende økonomiske situation, som forhindrer mange borgere i at sørge for alderdom. En undersøgelse foretaget af Axa afslører, at 32 procent af tyskerne har sparet mindre op siden Ukraine-krigen. Af dem i alderen 18 til 24 år sørger 47 procent privat for deres alderdom, mens 63 procent af dem i alderen 25 til 34 gør det samme. Men på trods af tilsyneladende positive tilgange ønsker 59 procent at spare mere op, men har ofte ikke råd til det.
Med forbundsvalget i 2025 vil der blive afholdt en folkeafstemning om pensionssystemet, hvilket potentielt kan sætte nyt skub i diskussionen om pensionsordninger og social sikring. Denne detaljerede diskussion viser, at befolkningen har en stor interesse i at sætte kursen mod bedre pensionsordninger og i at være aktivt involveret i udformningen af pensionssystemet.