Kæmpe underskud hos Forbundsstyrelsen: Arbejdsløshed rekordhøj!

Kæmpe underskud hos Forbundsstyrelsen: Arbejdsløshed rekordhøj!

Arbejdsformidlingen står over for store underskud, der kan tilskrives øget arbejdsløshed og korttidsarbejde. Ifølge en nylig rapport forelagt Forbundsdagens budgetudvalg i fredags forventes et underskud på over 2,3 milliarder euro for 2023. Dette problem forværres af den føderale regerings nuværende efterårsprognose, som forudsiger en arbejdsløshed på 2,94 millioner i 2025, hvilket er højere end det tidligere estimat på 2,76 millioner. For 2024 planlægger Forbundsagenturet at øge sine udgifter med 2,46 milliarder euro over det oprindeligt forudsagte, hvilket peger på de igangværende udfordringer på arbejdsmarkedet.

Forbundsstyrelsens indtægter udvikler sig "stort set efter planen", men udgifterne til arbejdsløshed, korttidsarbejde og insolvensydelser er steget kraftigt. Især betalinger for insolvenspenge steg med 23,5 procent til 630 millioner euro, hvilket tydeligt viser stigningen i virksomhedskonkurser. Øgede udgifter er også nødvendige for en aktiv arbejdsmarkedspolitik: fra 3,82 milliarder til 4,36 milliarder euro for 2024.

Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik

I forbindelse med denne udvikling bliver arbejdsmarkedspolitikken stadig vigtigere. Dette omfatter alle tiltag, der påvirker udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Der skelnes mellem aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik. Aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål at bringe de ledige, især langtidsledige og ældre arbejdstagere, tilbage i beskæftigelse. Historisk set er det designet til at bekæmpe arbejdsløshed, ofte gennem programmer som beskæftigelse og færdighedstræning.

På den anden side er der en passiv arbejdsmarkedspolitik, som afhjælper de økonomiske konsekvenser af arbejdsløshed gennem lønafløserydelser som dagpenge og korttidsarbejde. I tider med knappe offentlige ressourcer og faldende arbejdspladser sættes der i stigende grad kritisk spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​aktiv arbejdsmarkedspolitik. Deres tiltag kommer ofte kun til gavn for bestemte grupper, mens de lediges personlige ansvar understreges, for eksempel ved at nedsætte lønerstatningsydelserne.

Europæiske påvirkninger på arbejdsmarkedet

Ud over den lovgivende magt er de organer, der er ansvarlige for arbejdsmarkedspolitikken, den føderale arbejdsformidling, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. Den Europæiske Union spiller også en voksende rolle, især gennem bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Siden maj 2011 har det tyske arbejdsmarked været åbent for borgere fra central- og østeuropæiske lande, hvilket har forskellige effekter på den nationale arbejdsmarkedspolitik. Dette sker på baggrund af varierende socialpolitiske standarder og traditioner i medlemslandene.

De udfordringer, som forbundsarbejdsformidlingen står over for, afspejles ikke kun i de økonomiske prognoser, men også i behovet for at udforme en tidssvarende og effektiv arbejdsmarkedspolitik. Som udviklingen viser, er målrettet støtte til dårligt stillede grupper og tilpasning til europæiske rammebetingelser afgørende.

Forbundsregeringens kommende likviditetsstøtte på 11,9 milliarder euro i 2029 kan bidrage til at lette den økonomiske byrde på det føderale agentur og sikre en kritisk stabilisering af arbejdsmarkedet. Det mangler dog at se, hvordan situationen vil udvikle sig givet de dynamiske markedsforhold.

For mere information om virkningerne og mekanismerne af arbejdsmarkedspolitikken i Tyskland, tag et kig på den omfattende Leksikon for økonomi og den detaljerede analyse Myndigheder spejler sig.