Rostocks økonomiske debacle: underskud på 40,9 millioner euro - hvad nu?

Byens administration i Rostock har forelagt borgerne en rapport om det foreløbige finansregnskab for 2024. Der er et underskud på 40,9 millioner euro på byens økonomiske budget, efter at lån på 10 millioner euro er blevet tilbagebetalt. Budgettet var oprindeligt planlagt til et tab på 35,3 millioner euro. Dette tab repræsenterer det dårligste årsresultat siden 2004.

Finanssenator Dr. Chris von Wrycz Rekowski påpeger, at den landsdækkende krise i de kommunale finanser også er nået til Rostock. Årsagerne til det negative resultat er blandt andet stigende sociale byrder, høje kollektive overenskomster, en stagnerende økonomi og lavere skatteindtægter. Endvidere blev befolkningstallene og økonomiske prognoser nedjusteret. Mens byens overskudsfordelende virksomheder falder, stiger deres økonomiske behov.

Byens administrative foranstaltninger

For at imødekomme udfordringerne planlægger byforvaltningen at øge den administrative effektivitet og optimere omkostningerne til personale, husleje, materialer og energi. Derudover efterlyses en grundlæggende omlægning af de kommunale økonomier. Et positivt aspekt i denne sammenhæng er, at investeringer for 112,8 millioner euro blev gennemført i 2024, hvilket repræsenterer en ny rekord. Disse investeringer overstiger gennemsnittet af tidligere år og har muliggjort fremskridt i renovering og udvidelse af byens infrastruktur.

I en bredere sammenhæng belyser en undersøgelse om kommunale finanser i Nordrhein-Westfalen de strukturelle problemer, som mange kommuner står over for. IW Köln rapporterer, at omkostningsgodtgørelser og generelle tildelinger fra landet har den stærkeste negative indvirkning på gælden. Derudover øger investeringer og sociale overførselsbetalinger gælden markant, mens højere skatteindtægter har en mindre effekt.

Undersøgelsen fremhæver, at før udbruddet af corona-pandemien var flaskehalse i de kommunale budgetter faldet. For at løse de eksisterende problemer anbefales en blanding af foranstaltninger, der også omfatter højere niveauer af sociale velfærdsbetalinger fra de føderale eller delstatslige regeringer. En foreslået investeringsfond med et volumen på 450 milliarder euro skal også være med til at lette byrden for kommunerne.