Sverige uden arveafgift: Økonomien blomstrer, milliardærerne blomstrer!
Lær, hvordan Sveriges afskaffelse af arveafgiften i 2004 gav næring til økonomisk vækst og velstandsskabelse.
Sverige uden arveafgift: Økonomien blomstrer, milliardærerne blomstrer!
Sverige har etableret sig som et bemærkelsesværdigt finansielt marked i Europa, især gennem afskaffelsen af arve- og formueskatter. Højt Fokus Landet betragtes nu som et finansielt modelmarked. Denne reduktion af skattetrykket ses af mange som årsagen til det høje antal milliardærer i landet, hvilket har en positiv indvirkning på økonomien.
Ifølge de seneste rapporter bor 32 dollarmilliardærer i Sverige, mens 13 flere bor uden for landet. Dette tal er bemærkelsesværdigt, fordi Sverige har en højere andel af milliardærer sammenlignet med USA. Men i et interview udtrykker politolog Martyna Linartas bekymring over uligheden i rigdommen i Tyskland, som forstærkes af arv.
Skattereformer og deres virkninger
I 2004 afskaffede Sverige arve- og gaveafgifter. Som følge heraf blev formueskatten også afskaffet. Disse reformer havde til formål at gøre virksomhedsovertagelser nemmere og tilskynde iværksættere til at vende tilbage til Sverige. De positive virkninger af disse foranstaltninger er klart synlige; Sverige har registreret flere selskabsbørsnoteringer i det sidste årti end Frankrig, Tyskland, Holland og Spanien tilsammen.
Siden skattereformerne er 501 virksomheder gået på børs i Sverige. Stockholm ligger også på andenpladsen i verden i antallet af enhjørninger pr. indbygger, lige efter den berømte Silicon Valley. Den positive holdning til rigdom og markedsøkonomi er stærk i Sverige sammenlignet med andre europæiske lande. Kun 32 % af svenskerne støtter meget høje skatter for de rige; blandt lavindkomster er det 37 %.
Kritiske stemmer og social opfattelse
Mens de økonomiske indikatorer er opmuntrende, skriver Ruchir Sharma i Financial Times, at fremkomsten af milliardærer i Sverige også kan ses som et potentielt problem. En global undersøgelse fra Pew Research Center viser, at Sverige og Polen har den laveste andel af mennesker, der opfatter ulighed som et problem, hvilket indikerer en anderledes samfundsopfattelse af social retfærdighed.
Trods Sveriges lange tradition for social retfærdighed og store omfordeling afviser selv de svenske socialdemokrater i dag arve- og formueskatter. Dette fremhæver en væsentlig ændring i landets politiske mentalitet.
Overordnet viser Sverige, at skattelettelser kan ses som et effektivt instrument til at fremme økonomisk udvikling, selv i sammenhæng med voksende velstandsforskelle. Disse resultater kan også være vigtige for andre lande.
For yderligere information om det økonomiske og politiske miljø i Sverige, besøg Forbundsdagen.