Schweiz tackler udgifterne: EP27-hjælpepakken vækker opsigt!

Schweiz tackler udgifterne: EP27-hjælpepakken vækker opsigt!

Schweiz står i øjeblikket over for enorme finanspolitiske udfordringer, til dels drevet af demografiske ændringer og igangværende militære sikkerhedsbehov. Men i modsætning til lande som Frankrig, Tyskland, USA og Italien, ser Schweiz sig bundet af gældsbremsen, som siger, at den føderale regering kun kan bruge så meget, som den optager. Denne regulering tvinger Schweiz til strengt at kontrollere sit forbrug, hvilket afspejles i den nyligt lancerede EP27-hjælpepakke, som har til formål at reducere udgifterne med næsten 20 milliarder francs med denne besparelse. på 3 procent på en et samlet budget på 98 milliarder francs, f.eks Økonomisuisse rapporteret.

EP27 møder politisk modstand, men behovet for budgetdisciplin er ikke til at tage fejl af. Høj gæld fører til højere rentebyrder, som begrænser Schweiz' finansielle fleksibilitet. Lande med høje gældsniveauer, såsom Frankrig og USA, bruger en stor del af deres indkomst på gældsrenter, hvilket igen påvirker investeringer på nøgleområder som uddannelse, infrastruktur og sikkerhed. I Schweiz derimod giver det lave gældsniveau mulighed for fleksibel opstilling af finansielle prioriteter.

Retfærdighed mellem generationerne og gældsbremsen

Debatten om gældsreglen drejer sig også om spørgsmålet om retfærdighed mellem generationerne. Den nuværende gældspolitik lægger en byrde på fremtidige generationer, som skal tilbagebetale den gæld, der er optaget i dag. En bæredygtig finanspolitik fremmer ikke kun befolkningens, investorernes og ratingbureauernes tillid, men er også afgørende for statens stabilitet. Det er tydeligt, at gældsbremsen hjælper Schweiz med at forhindre en potentiel gældsspiral og med at sætte de nødvendige prioriteringer for at sikre, at de nationale finanser forbliver stabile selv i krisetider.

For at mestre de økonomiske udfordringer på en fremtidsorienteret måde indeholder gældsbremsreformens tilgang forslag, der skelner mellem offentligt forbrug og nødvendige investeringer. En reform kan blandt andet fritage lønstigninger i den offentlige sektor fra gældsgrænser og øge offentlige investeringer, der fremmer økonomiske resultater og langsigtet velstand. Undersøgelser viser, at 100 euro investeret i uddannelse kan føre til yderligere skatteindtægter på 200 til 300 euro. Derfor presser kritikere på for genindførelse af en gylden regel, der sikrer, at nettoinvesteringer skal forblive permanent positive for at garantere kapitalbeholdning og konkurrenceevne, som DIW analyseret.

Med hensyn til statens fremtidige præstationer skal der også tages højde for udfordringer som demografiske ændringer og den accelererede digitaliseringshastighed. Korrekt forvaltning af investeringer er nødvendig for at eliminere det eksisterende efterslæb i den offentlige kapitalbeholdning på flere hundrede milliarder euro. Forslagene indeholder også en begrænsning af offentlige forbrugsudgifter, mens sociale udgifter såsom pensioner bør udelukkes.

De nuværende økonomiske forhold er acceptable, fordi den føderale regering i øjeblikket modtager gode betingelser for gældsforvaltning. En stigning i renter eller gæld kan dog øge rentebyrden betydeligt og begrænse Schweiz' økonomiske muligheder. I sidste ende er det vigtigt at udvikle en omfattende og gennemsigtig tilgang, der gør det muligt for Schweiz både at overholde gældsbremsen og investere i fremtiden.