Skattestrid i koalitionsaftalen: Hvem skal betale for fremtiden?

Den 11. april 2025 blev Unionens og SPD's holdninger med hensyn til skatter og finanser analyseret i detaljer. Mens SPD taler om en "yderligere byrde for topindkomsterne", udelukker CSU-leder Markus Söder skattestigninger. Koalitionsaftalen lover lettelser, men uden skattestigninger. Mange ideer fra arbejdsgruppen bliver ikke gennemført, og solidaritetstillægget står fast, selvom Unionen ønsker det afskaffet. SPD ønskede også at reformere arveafgiften, men det er ikke forankret i koalitionsaftalen.

Koalitionsaftalen indeholder løfter om at reducere indkomstskattebyrden for lønmodtagere, selvom de nøjagtige detaljer fortsat er uklare. Traktaten bærer en stærk underskrift af Unionen og fokuserer på reform af selskabsskatten. CDU-leder Friedrich Merz har lovet en "investeringsbooster" for virksomheder. Økonom Monika Schnitzer fra Rådet for Økonomiske Eksperter sagde, at store virksomheder vil nyde godt af turboafskrivninger. Der er bekymring over den potentielle brug af den særlige fond på 500 milliarder euro, som kan bruges til valgkampsgaver. CSU har integreret dyre projekter, såsom mødrepensioner og landbrugsdieseltilskud, i kontrakten.

Vigtige punkter i koalitionsaftalen

Tilbage står spørgsmålet, om koalitionen er i stand til at finansiere sine projekter uden at hæve skatterne. SPD-formand Lars Klingbeil understregede, at alle punkter i koalitionsaftalen skal finansieres. Kontrakten indeholder i alt 299 "ønsker" og 803 "vil", men ofte i form af tests. Pensionsniveauet skal sikres med 48 procent frem til 2031, hvilket kræver ekstra penge. CSU planlægger også at udvide mors pension, som vil koste omkring fem milliarder euro om året. Dette finansieres gennem skatteindtægter med en stigning fra 100 euro til 120 euro pr. barn.

Et andet projekt i koalitionsaftalen er indførelsen af ​​”førststartspensionen”, hvor der hver måned skal sættes ti euro per barn ind på en aldersopsparing. Dette projekt kan koste over 80 millioner euro om året og er planlagt til at træde i kraft i 2026. Merz understregede, at ansvarlig brug af skattepenge og et solidt føderalt budget er afgørende. Alle projekter er underlagt finansiering.

Derudover blev det som led i koalitionsaftalen fastsat, at afvisninger af asylansøgere ved EU's ydre grænser skulle kunne ske i koordinering med europæiske partnere, uden at asylretten påvirkes. Den almindelige naturalisationsperiode er fortsat fem år, og flygtninge med begrænset beskyttelsesstatus må ikke bringe familiemedlemmer over i to år. Den omdiskuterede "varmelov" skal trækkes tilbage og erstattes af en ny byggeenergilov, som bør udformes mere fleksibelt.

Endvidere planlægges nedsættelser af ydelser til borgernes fordel; hvis rimeligt arbejde gentagne gange afvises, kan der opstå en "fuldstændig tilbagetrækning af ydelser". Borgerydelsen vil i fremtiden blive omtalt som ”grundsikring for jobsøgende”. Der planlægges en mindsteløn på 15 euro i timen fra næste år, hvilket repræsenterer endnu et vigtigt skridt i koalitionsaftalen.