USA og Kina ved forhandlingsbordet: Handelskonflikten eskalerer igen!

USA og Kina ved forhandlingsbordet: Handelskonflikten eskalerer igen!

Den 9. juni 2025 finder nye samtaler mellem USA og Kina sted i London for at afhjælpe den igangværende handelskonflikt. Højtstående repræsentanter fra begge lande deltager i dette vigtige møde. På kinesisk side vil vicepremierminister He Lifeng være til stede, mens USA vil være repræsenteret af finansminister Scott Bessent, handelsminister Howard Lutnick og handelsrepræsentant Jamieson Greer. Denne forhandlingsrunde, den første siden handelsaftalen i maj, der omfattede en midlertidig suspension af høje toldsatser, opstod fra et telefonopkald mellem den amerikanske præsident Donald Trump og den kinesiske leder Xi Jinping.

De vigtigste stridspunkter i forhandlingerne omfatter amerikanske restriktioner på teknologieksport til Kina og Kinas eksportkontrol af sjældne jordarter. Disse strategiske råmaterialer er afgørende for mange industrier, og Kina ejer over 90 procent af den globale produktion. Derfor betragtes landet ofte som en monopolist på dette område. Kinas nye eksportkontrol kræver, at eksportører indhenter tilladelser til visse sjældne jordarter og angiver, hvilke vestlige virksomheder de ønsker at levere til. Disse tiltag er en direkte reaktion på de straftold på op til 145 procent, som Trump har pålagt.

Konsekvenser af handelsforhandlingerne

Handelskonflikten mellem de to verdensmagter har allerede ført til et amerikansk handelsunderskud med Kina på næsten 300 milliarder dollars. I 2024 eksporterede USA varer for 143 milliarder dollars til Kina, mens importen fra Kina nåede op på 439 milliarder dollars. Med sine toldsatser er Trumps mål at reducere dette underskud gennem højere skatter og at styrke den indenlandske produktion. Men erhvervskritikere advarer om den potentielt negative effekt af højere importafgifter på priser og økonomisk vækst.

Kinas nye eksportkontrol kan få betydelige konsekvenser for globale forsyningskæder. Lignende restriktioner har været på plads for andre kritiske elementer som gallium og germanium siden december. Tidligere har det vist sig, at Kina er parat til at bruge sin eksportpolitik som et økonomisk pres; I 2010 førte et eksportforbud af sjældne jordarter til en dramatisk stigning i priserne, især i Japan.

Trump har også annonceret eller allerede implementeret adskillige nye toldsatser som en del af sin handelspolitik, herunder en yderligere 10 procents straf på næsten al import. Lovligheden af ​​disse foranstaltninger undersøges i øjeblikket i flere sager, hvor Trump også overvejer i sidste ende at tage tvisten til højesteret. Kinas ledelse opfordrer nu til en tilbageførsel af amerikanske tiltag, der anses for at være ufordelagtige, og en objektiv vurdering af fremskridtene i forhandlingerne.

De kommende forhandlinger og de underliggende spørgsmål er derfor vigtige ikke kun for de umiddelbare handelspartnere, men også for den globale økonomiske stabilitet, som kan blive påvirket af disse spændinger. Udviklingen følges nøje, da den potentielt kan påvirke lande som Tyskland og Japan.