USA vs. Schweiz: Hvem vil vinde skattekrigen over minimumsskatten?

USA vs. Schweiz: Hvem vil vinde skattekrigen over minimumsskatten?

Den aktuelle skattepolitiske udvikling i USA og Europa skaber usikkerhed på internationalt plan. Trump-administrationen fokuserer i øjeblikket mere på told og mindre på skattepolitik. Præsident Trump meddelte den dag, han tiltrådte, at han ville trække alle tidligere forpligtelser til OECD's minimumsskat tilbage. Dette rejser spørgsmål om fremtidig selskabsbeskatning, især med hensyn til amerikanske selskaber, som potentielt kan blive uretfærdigt beskattet.

USA kræver sanktioner mod stater, der efter deres mening beskatter amerikanske virksomheder uretfærdigt. Skatter, der anses for urimelige, omfatter den sekundære internationale supplerende skat (UTPR) og skatter på digitale tjenester (DST'er). Interessant nok har Schweiz allerede implementeret minimumsafgiften siden 2024, men har ikke anvendt UTPR og har ikke implementeret sommertid. Dette kan sætte Schweiz i en vanskelig position, da det er afhængig af både anerkendelsen af ​​sit skattesystem som ækvivalent med OECD's minimumsskat og bekymringerne om retfærdig beskatning.

USA's krav og internationale reaktioner

USA hævder, at det mener, at dets minimumsskatter er lige så effektive som OECD's. Landet kræver en klar regulering for sameksistensen af ​​skattesystemer, som skal være forankret i minimumsskatten inden årets udgang. En "amerikansk sikker havn" kan hjælpe med at reducere presset på andre lande for at tilpasse deres skatteregler.

Disse krav er en udfordring for de 55 lande, der i øjeblikket implementerer OECD's minimumsafgift. Juridisk usikkerhed og spørgsmål opstår vedrørende den internationale beskatning af amerikanske virksomheder. Disse kan også være underlagt internationale skatteforpligtelser under visse betingelser. Mens den indenlandske supplerende skat ikke er en prioritet for USA, anvendes en amerikansk minimumsskat på amerikanske virksomheder, hvilket yderligere komplicerer det internationale skattelandskab.

Situationen i Europa

I Europa går EU's medlemslande afventende, mens diskussionerne foregår bag kulisserne. EU-stater er under pres, da mange af dem allerede har nedfældet UTPR i deres nationale love. For eksempel har flere lande, herunder Frankrig med 3 % sommertid og Italien med 3 % på digitale produkter, allerede implementeret foranstaltninger, mens andre som Belgien og Tjekkiet også arbejder på at indføre sommertid.

• Österreich: DST von 5%, implementiert am 1. Januar 2020.
• Frankreich: DST von 3% und 1,20%, retroaktiv seit dem 1. Januar 2019.
• Italien: DST von 3%, implementiert am 1. Januar 2020.
• Schweiz: DST von 4% auf Bruttoeinnahmen, seit dem 1. Januar 2024.

Bekymringer om, at EU-virksomheder kan blive særligt hårdt ramt af de nye amerikanske straffeforanstaltninger, er allestedsnærværende. Den amerikanske kongres arbejder også på en ny skattereform, som også kan omfatte straffeskatteforanstaltninger. Schweiz står over for opgaven med at sikre retssikre løsninger i de igangværende OECD-diskussioner for at minimere usikkerheder.

Samlet set tyder den nuværende situation på, at skattepolitiske tiltag fortsat vil være kontroversielle internationalt. Spørgsmålet om sameksistensen af ​​forskellige skattesystemer kan få vidtrækkende konsekvenser for virksomheder og stater.