Hvordan kunstig intelligens truer tilliden til information

Hvordan kunstig intelligens truer tilliden til information

I en tid, hvor kunstig intelligens (AI) i stigende grad finder vej ind i informationsstrømmen, bliver spørgsmålet om sandheden og tilliden til information højaktuelt. Ved en samtale, hvor finansminister Dr. Danyal Bayaz og eksperten prof. Christian Stöcker deltog, blev det klart, hvor meget den digitale offentlighed ændrer sig, og hvilke udfordringer det bringer med sig for samfundet. FM Baden-Württemberg rapporterer, at udhulingen af ​​offentlige fakta og nye dimensioner af desinformation var centrale emner i diskussionen.

Stöcker og Bayaz diskuterede blandt andet psykologiske effekters rolle og de tiltag, som både staten og de enkelte borgere kan tage for at modvirke dette problem. Målet er at fremme social robusthed i den digitale tidsalder og styrke tilliden til sandheden. Podcasten om dette emne er gratis tilgængelig på populære platforme og på Finansministeriets YouTube-kanal.

Manipulation af sociale medier

Adgang til pålidelig information er afgørende for demokratiet. Men informationsforbrugsadfærd har ændret sig i de senere år, hvilket har ført til sociale sårbarheder. Ifølge en rapport fra Federal Agency for Civic Education Den tyske befolknings tillid til medierne var sidste år 47 % og er derfor faldet en smule, mens tilliden til regeringen endda er faldet til 42 %. Denne udvikling er ledsaget af stigende social polarisering og ændret medieforbrugsadfærd.

Kunstig intelligens ses som en global risiko, især i form af spredning af misinformation og desinformation. AI-teknologier muliggør automatiseret produktion af indhold og målrettet personalisering af information, hvilket øger mulighederne for manipulation. Politiske aktører bruger i stigende grad algoritmiske færdigheder til at kontrollere brugernes onlineadfærd og fremme deres mobilisering. Det blev særligt mærkbart i supervalgåret 2024, hvor systematisk manipulation af sociale medier blev brugt af både politiske aktører og strategiske virksomheder.

Følelsesmæssig aktivering og mobilisering

Indholdet kurateret via sociale mediers algoritmer har til formål at maksimere brugerengagementet. Særligt polariserende indhold genererer følelsesmæssige reaktioner og kan derfor øge engagementsraterne markant. Influencers har etableret sig som vigtige aktører i denne sammenhæng og har et højt mobiliseringspotentiale. Alternativet for Tyskland (AfD) har specifikt brugt disse strategier til at sprede sine budskaber og øge sin rækkevidde.

Manipulationsstrategierne omfatter blandt andet AI-drevet indholdsmanipulation og koordinerede desinformationskampagner baseret på følelsesmæssig aktivering. Det fremhæves, at koordineringen af ​​aktiviteter i stigende grad flyttes til lukkede grupper på messenger-tjenester. Dette påvirker ikke kun synligheden af ​​politiske budskaber, men har også dybtgående implikationer for dannelsen af ​​demokratiske meninger.

Anbefalinger til handling og udsigter

I lyset af denne bekymrende udvikling er det nødvendigt med anbefalinger til handling. Federal Agency for Civic Education anbefaler indførelse af en adfærdskodeks for partier, offentlige uddannelseskampagner og fremme af en multi-stakeholder tilgang til at bekæmpe manipulation. Derudover bør adgangen til information om databrug og algoritmer forbedres for at skabe gennemsigtighed og genvinde offentlighedens tillid.

Samlet set fremhæver begge rapporter de centrale udfordringer, som den systematiske manipulation af information i AI-alderen udgør. Det er afgørende, at politikere, platformsoperatører og civilsamfundsorganisationer arbejder sammen for effektivt at løse disse udfordringer og opretholde en sund, afbalanceret diskurs.