Huslejekrise i Tyskland: Hvor er de billige lejligheder blevet af?

Huslejekrise i Tyskland: Hvor er de billige lejligheder blevet af?

Boligkrisen i Tyskland forværres fortsat. Ifølge aktuelle oplysninger viser ejendomsportaler ublu lejepriser, især i byer som München, Berlin og Frankfurt. Det er næppe muligt at finde en lejlighed til under 15 euro per kvadratmeter. Efterspørgslen er enorm, og mange kommunale boligforeninger kæmper med lange ventelister, mens desperate husjægere kæmper for hver ledig plads. Dette har ikke kun individuelle konsekvenser, men også økonomiske konsekvenser, da faglærte og udenlandske arbejdere undgår at flytte, hvilket forværrer situationen yderligere.

Boligmarkedskrisen har stået på i omkring et årti nu uden hurtige løsninger i sigte. "Bauturbo"-loven iværksat af byggeminister Verena Hubertz (SPD) har til formål at fremskynde boligbyggeriet, men effekten er fortsat usikker. Samtidig bliver huslejeloftet ofte ignoreret, hvilket betyder, at huslejen i nye kontrakter ofte ligger et godt stykke over de tilladte 10 procent over den lokale sammenligningsleje. Aktuelle data viser, at den gennemsnitlige grundleje i de 14 største tyske byer var 8,65 euro per kvadratmeter i 2022, mens medianen, der beder om husleje for nye kontrakter, steg til 13,43 euro per kvadratmeter.

Stramning af lejeloftet

Justitsminister Dr. Stefanie Hubig (SPD) planlægger at stramme huslejeloftet inden udgangen af ​​2029. Disse lovbestemmelser, som har været i kraft siden deres indførelse i 2015, har til formål at bremse stigningen i boligleje i storbyområder. Ved genudlejning må lejen højst være 10 procent over den lokale sammenligningsleje. Problemet med huslejekontrollen er dog, at førlejen, som allerede ligger over det tilladte beløb, er afgørende, så mange nybyggerier nyder ikke rigtig godt af dette regelsæt. BMJV beretter om en udvidelse af huslejeloftet, hvilket ses som første skridt i at tilpasse lejelovgivningen af ​​hensyn til lejerbeskyttelsen.

Et centralt aspekt, der diskuteres i debatten om huslejereformer, er den mulige afskrækkelse af private investorer ved at skærpe regler. Mens almene boligselskaber ikke selv kan imødekomme efterspørgslen, kan et fokus på at beskytte lejerne med billige gamle kontrakter forværre boligkrisen på længere sigt. Kløften mellem billigere gamle kontrakter og dyrere nye kontrakter vokser også, hvilket gør flytning uattraktiv for mange lejere. Selv når levevilkårene ændrer sig, opgiver mange mennesker ikke deres billige lejligheder.

Udsigter for fremtiden

Tyskland har sat sig som mål at undgå ekstreme lejeforhold som dem man ser i byer som London og Paris. Men vejen dertil er stadig lang. Mens endelige forslag til deregulering drøftes, understreges det, at disse tiltag bør ledsages af nybyggerioffensiver. Disse omfatter blandt andet tilskud til almene boliger og højere ejendomsskatter på ubebyggede grunde for at kontrollere markedsmekanismerne i overensstemmelse hermed. Usikkerheden omkring markedsforholdene og den igangværende krise gør det imidlertid vanskeligt at give en klar prognose. FAZ informerer om, at boligkrisen vil fortsætte i en overskuelig fremtid, hvilket er en bekymrende realitet for mange mennesker.