Ny formand Gehbauer: Sådan vil han bekæmpe boligmanglen!

Ny formand Gehbauer: Sådan vil han bekæmpe boligmanglen!

I sidste weekend fandt de almennyttiges Foreningsdag sted i Seestadt Aspern, hvor Michael Gehbauer blev valgt som ny formand. I sin hovedtale torsdag adresserede Gehbauer de udfordringer, som den almennyttige boligindustri står over for, herunder huslejekontrollen og boligbyggeriets krise i forskellige føderale stater. Interne diskussioner om den aktuelle situation blev allerede afholdt onsdag efter rapporter fra alle regioner i landet.

En af Gehbauers centrale bekymringer i GBV-foreningen er fremme af kvinder. Dette anses for at være særligt vigtigt for at skabe et afbalanceret og bæredygtigt livsmiljø. På dette møde overdrog Gehbauer også formandsposten for Foreningen for Boligfremme til Andrea Washietl, der arbejder hos Sozialbau AG. Gehbauer annoncerede interne ændringer for at modernisere revisionsafdelingen og GBV-kontoret. Med sit valg til toppen af ​​foreningen ønsker han at bringe et frisk pust og nye impulser ind i organisationen.

Udfordringer i boligbyggeriet

Diskussionerne om det boligsociale tilbud styrkes også af aktuelle fund fra Hans Böckler Fonden. En undersøgelse viser, at den tyske stat bruger tre centrale instrumenter til at fremme billige boliger: boligstøtte, økonomisk støtte til socialt boligbyggeri og huslejekontrol. Disse tiltag når dog ikke fuldt ud de fastsatte mål. Trods et øget udbud har finansieringen af ​​almene boliger problemer på grund af tidsbegrænsninger og en for lav finansieringsmængde.

Det, der er særligt alarmerende, er det faktum, at det med det nuværende finansieringsniveau i de ti største tyske byer ville tage omkring 185 år at lukke hullet i muligheder for billige boliger. Derudover har lejeloftet kun en begrænset effekt på grund af talrige undtagelser og mangler ved anvendelsen. Hvis det blev anvendt konsekvent, ville udlejere i 44 større byer skulle reducere deres præmier for nye lejemål med i gennemsnit 17 procent for at bringe lejepriserne op på et passende niveau.

Boligydelse og huslejebyrder

Boligydelsen, der skal mindske huslejebelastningen, når kun ud til en brøkdel af de berørte husstande. Mange af disse husstande har stadig en høj huslejebelastning, og boligydelsen har ingen direkte effekt på huslejeudviklingen. Ifølge undersøgelsen skal 5,6 millioner byhusstande betale mindst 30 procent af deres indkomst for deres bolig. Det bemærkes, at personer, der lever alene ved eller under fattigdomsgrænsen, og som maksimalt kan betale 5 euro per kvadratmeter, er særligt hårdt ramt.

Forskerne efterlyser en rebalancering af eksisterende instrumenter og flere investeringer i social og almennyttig boligstøtte. Socialt boligbyggeri forblev underfinansieret gennem årene; I 2014 blev der kun nybygget 12.617 støttede lejligheder. Der er et alvorligt efterslæb, især i metropolerne, hvor der mangler 880.000 billige lejligheder. Derudover er huslejen i nye almene boliger ofte højere, end hvad der er overkommeligt for husstande under fattigdomsgrænsen.

Resultaterne af disse undersøgelser afspejler emnets kompleksitet og de udfordringer, som både den nye formand Gehbauer og hele boligfællesskabet skal overkomme. Presset for at forbedre boligsituationen for alle er i luften, mens de nye tiltag og tilgange testes for deres effektivitet.

For mere information om den respektive undersøgelsessituation og den aktuelle udvikling inden for boligbyggeri og huslejekontrol, se indberetningen fra standarden og den Hans Böckler Fonden.