Uønskede ejendomme i Ruhr-området: Lejere lider af affald og mangler!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Ruhr-området bor mange lejere i skrammelejendomme. Kommunerne kæmper mod usikre boligforhold og beskadigede bygninger.

Uønskede ejendomme i Ruhr-området: Lejere lider af affald og mangler!

I Ruhr-området er der et alarmerende problem med forsømte lejelejligheder, der er beboede trods alvorlige mangler. Mange af disse ejendomme er kendt som "junk-ejendomme" og karakteriserer billedet i byer som Duisburg og Essen. Et eksempel på dette er de såkaldte "White Giants" i Duisburg, højhuse fra 1970'erne, der er i en katastrofal tilstand. Et andet eksempel i Essen er Røde Kors' tidligere hovedkvarter, hvis indgangsdør i øjeblikket kun er sikret med en krydsfinerplade. Beboere rapporterer, at heroinmisbrugere bruger bygningen som et sted at sove, og at folk bliver set inde i ejendommen. Flere brande i området øger sikkerheden for beboeren Nathalie Nikolaus, som frygter for sikkerheden i sit nabolag.

Situationen vanskeliggøres endnu mere af huslejebremsen, som er blevet forlænget siden 2015 for at forhindre huslejestigninger. Duisburg-Rheinhausen har også affaldsproblemer, der tiltrækker rotter og andre skadedyr. Talrige flygtninge fra Bulgarien og Rumænien bor her i over 320 lejligheder. For at hjælpe mennesker i nød har Caritas lanceret initiativet "Türöffner" for at leje lejligheder til denne gruppe. Samtidig fulgte Hagen by strategien med at opkøbe forsømte ejendomme og renovere dem. Patrick Bensch fra udviklingsselskabet Hagen beretter om det igangværende renoveringsarbejde i regionen, som omfatter både forsømte og restaurerede ejendomme.

Gadekamp mod skrammelejendomme

Essens borgmester Thomas Kufen er bekymret over byernes mulighed for at afpresse ved renovering af sådanne problemejendomme. Byen Essen planlægger ikke kun at opkøbe skrammelejendomme, men også at nedrive og genopbygge forsømte ejendomme. Ejerne af Essen Røde Kors hovedkvarter har i den sammenhæng svært ved at sikre bygningen mod hærværk, hvilket forværrer situationen yderligere. Denne kamp mod forsømte ejendomme understøttes af en lov vedtaget for ni år siden, men mange kommuner er skeptiske over for effektiviteten af ​​disse bestemmelser.

Situationen er den samme i Dortmund. En lejer, Hatice, som har boet i et højhusbebyggelse i 15 år, klager over udlejerens dårlige reaktion på gentagne klager. Den problematiske ejerstruktur i det store forlig er kernespørgsmålet; Ejerforhold skifter ofte, men det er ofte de samme personer bag de skiftende virksomheder, der forsøger at tjene penge på dårlige ejendomme. NRW's byggeminister Ina Scharrenbach kritiserer disse ejeres adfærd som ekstremt problematisk.

Juridiske foranstaltninger og udfordringer

Storstilet kontrol i elleve byer er beregnet til at løse problemet, men hyppige ejerskifte efter bøder gør håndhævelsen vanskeligere. Loven tillader teoretisk set, at hele blokke af huse kan erklæres ubeboelige, men det skaber logistiske udfordringer med at imødekomme lejere. Lejerforeningen opfordrer kommunerne til at have mere mod på at håndtere problematiske ejere. Formand Hans-Joachim Witzke understreger, at et hårdt tilslag kan have en afskrækkende effekt og er nødvendigt for at forbedre situationen.

Problemet med uønsket fast ejendom er fortsat en presserende udfordring for byerne i Ruhr-området og kræver både politiske tiltag og engagement fra de berørte kommuner og organisationer for at forbedre levevilkårene for de lokale beboere.