Studerende i Tyskland: Boliger er ved at blive et økonomisk mareridt!

Studerende i Tyskland: Boliger er ved at blive et økonomisk mareridt!

Studerende i Tyskland står over for en massiv udfordring: I gennemsnit bruger de over halvdelen af ​​deres indkomst på boligudgifter. Ifølge en rapport fra Stern går i gennemsnit 53 % af indkomsten til husleje, og studerende, der bor alene skal betale hele 54 %. Denne byrde ligger fortsat et godt stykke over den anbefalede grænse på 30 % og boligomkostningsbyrden for hele den tyske befolkning på 25 %.

Det, der er særligt bekymrende, er, at den krævede sats for boligudgiftstilskuddet som en del af det føderale uddannelsesstipendium (BAföG) er 380 euro, mens den gennemsnitlige husleje i mange byer allerede er væsentligt højere. I 2025 vil de gennemsnitlige boligudgifter være 489 euro, hvilket betyder et hul på over 100 euro om måneden, som studerende selv skal dække.

Regional uoverensstemmelse og uddannelsesmæssig uretfærdighed

Problemet rammer ikke kun dyre storbyer som München, Stuttgart, Berlin og Hamborg. Selv i mindre kendte byer bliver boligarealet stadigt mere sparsomt og dyrt. For studerende, der skal være realistiske omkring, hvor de kan starte deres studier, er valget stærkt begrænset af behovet for at gennemgå visse optagelsesprocesser. Denne begrænsning øger uretfærdigheden ved at stille elever fra mindre bemidlede baggrunde særligt dårligt stillet.

Der er lange ventelister til kollegier overalt i Tyskland, mens mange studerende er tvunget til at lede efter passende boligareal på det frie boligmarked. En netop offentliggjort rapport fra Homeplaza understreger, at BAföG, som skal skabe lige muligheder, ofte ikke er nok i virkeligheden.

Økonomisk stress og frafald af studier

Den høje huslejebelastning betyder, at mange studerende skal påtage sig mindst ét ​​job ved siden af ​​studiet. Disse deltidsjob, som ofte kræver mere end 20 timer om ugen, begrænser deres akademiske præstationer og øger stress. Eksperter advarer om konsekvenserne af denne økonomiske pressede situation, som afspejles i forsinkede fremskridt i undersøgelser og hyppige frafald, især i husholdninger med lav indkomst.

Den nuværende BAföG-forordning tager ikke højde for regionale forskelle i leveomkostninger. For eksempel er den nuværende lejeafgift 360 euro for studerende, der ikke bor hos deres forældre, hvilket repræsenterer en enorm uoverensstemmelse i byer som München, hvor deleværelser i gennemsnit koster 680 euro. Der er en forskel på over 300 euro mellem BAföGs maksimale pris og de faktiske lejepriser.

Behov for handling og krav om reformer

I lyset af denne alarmerende situation opfordrer eksperter til en omfattende reform af BAföG-systemet. Det peges især på, at regionale huslejetillæg og en årlig opdatering af de faste takster er nødvendige for at tage hensyn til huslejens realitet. Den offentlige diskussion om disse spørgsmål er ved at tage fart, men den føderale regering har hidtil været urørlig, når det kommer til faste lejeudgifter.

Programmet for unge tilværelsen, som fremmer udvidelse og opførelse af kollegier, kunne give aflastning, men der skal findes kortsigtede løsninger for at sikre, at uddannelse ikke gøres afhængig af, hvor man bor. Uddannelseslighed kræver et miljø, hvor økonomiske byrder ikke begrænser adgangen til uddannelse.

Overordnet set er det klart, at udfordringerne for studerende i Tyskland ikke kun involverer strukturelle problemer, men også afslører dybtgående sociale uligheder. Det er stadig uvist, om det politiske landskab er klar til at tage fat på disse problemer og finde bæredygtige løsninger.

Yderligere information kan findes her: stern.de og homeplaza.de.