Boligmangel i Tyskland: Priserne stiger, renterne er høje – hvor længe?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Der er ingen ende i sigte på boligmanglen i Tyskland. Situationen bliver værre, især i storbyområder. I Berlin bliver der for eksempel bygget omkring 13.000 nye lejligheder hvert år - med en tilstrømning på 65.000 mennesker om året. Men for de fleste mennesker er leje eller endda køb af en lejlighed blot en drøm, som de ikke længere tror vil gå i opfyldelse efter mange mislykkede søgninger efter en lejlighed. Udover mangel på tilbud spiller de øgede priser og i særdeleshed de høje renter også en stor rolle: For mange boligforeninger er investering i boligbyggeri enten ikke længere i budgettet eller er...

Ein Ende der Wohnungsknappheit ist in Deutschland nicht abzusehen. Vor allem in den Ballungsräumen spitzt sich die Lage zu. In Berlin etwa entstehen jährlich etwa 13.000 neue Wohnungen – bei einem Zuzug von 65.000 Menschen pro Jahr. Doch eine Wohnung zu mieten oder gar zu kaufen ist für die meisten nur noch ein Traum, an dessen Erfüllung sie nach vielen vergeblichen Wohnungssuchen nicht mehr glauben. Neben der Knappheit an Angeboten spielen auch die gestiegenen Preise und insbesondere die hohen Zinsen ein große Rolle: Für viele Wohnungsbaugesellschaften ist ein Investment in den Wohnungsbau entweder nicht mehr im Budgetplan oder aber die …
Der er ingen ende i sigte på boligmanglen i Tyskland. Situationen bliver værre, især i storbyområder. I Berlin bliver der for eksempel bygget omkring 13.000 nye lejligheder hvert år - med en tilstrømning på 65.000 mennesker om året. Men for de fleste mennesker er leje eller endda køb af en lejlighed blot en drøm, som de ikke længere tror vil gå i opfyldelse efter mange mislykkede søgninger efter en lejlighed. Udover mangel på tilbud spiller de øgede priser og i særdeleshed de høje renter også en stor rolle: For mange boligforeninger er investering i boligbyggeri enten ikke længere i budgettet eller er...

Boligmangel i Tyskland: Priserne stiger, renterne er høje – hvor længe?

Der er ingen ende i sigte på boligmanglen i Tyskland. Situationen bliver værre, især i storbyområder. I Berlin bliver der for eksempel bygget omkring 13.000 nye lejligheder hvert år - med en tilstrømning på 65.000 mennesker om året. Men for de fleste mennesker er leje eller endda køb af en lejlighed blot en drøm, som de ikke længere tror vil gå i opfyldelse efter mange mislykkede søgninger efter en lejlighed. Ud over manglen på tilbud spiller de øgede priser og i særdeleshed de høje renter også en stor rolle: For mange boligforeninger er en investering i boligbyggeri enten ikke længere i budgetplanen, eller også skal huslejerne hæves i en sådan grad, at det ikke længere er muligt for en normal husstand. Spørgsmål som fattigdom i alderdommen, problemer for unge familier eller hindring for immigration af faglærte arbejdere er de konkrete konsekvenser.

Situationen i landdistrikterne er anderledes end i Berlin eller andre store byer. Her melder udlejere, at de ikke kan finde lejere til de bedste lejligheder - for eksempel i det bayerske område - selvom infrastrukturen i modsætning til Berlin, for eksempel på børnehaveområdet, er fremragende.

Tim-Oliver Müller, administrerende direktør for den tyske byggeindustris hovedsammenslutning, sagde til Berliner Zeitung: "Med de nuværende ejendomspriser og bygningsrenter vil en, der ønsker at købe en 80 kvadratmeter stor lejlighed i en storby, skulle tjene mellem 8.000 og 10.000 euro netto om måneden. Ingen har råd til det."

Tallene er bekymrende: Inden for boligbyggeri var ordrer allerede kollapset med 23,8 procent i reale termer i august 2022 og faldt igen med 6,5 procent i august i år, ifølge tallene offentliggjort onsdag af Federal Statistical Office for the Construction Industry. I de første otte måneder af i år var salget i byggebranchen 4,0 procent lavere reelt end i samme periode sidste år, og i boligbyggeriet var det endda nede med 10,8 procent. Der er ingen forbedring i sigte. Tim-Oliver Müller: "Situationen på boligmarkedet bliver meget værre. For byggeprojekter skal godkendes, før ordrer modtages, og antallet af godkendelser har været faldende i månedsvis. Næste år vil det politiske mål om 400.000 nye lejligheder derfor være langt forbi, og der forventes ikke engang at blive bygget 200.000 lejligheder."

Müller kritiserer forbundsregeringens passivitet og beskylder den for at prioritere forkert: "Jeg forstår ikke, hvordan staten kan bruge penge på så mange ting, men truer med at fejle på et spørgsmål, der kan føre til en alvorlig social krise - når den grundlæggende ret til bolig ikke længere kan garanteres." Tilsyneladende har de seneste kriseforhandlinger ikke opnået noget: "Fire uger efter byggetopmødet med forbundsregeringen har vi endnu ikke fået et konkret signal om, hvordan tingene skal forløbe. Det forstår jeg ikke," siger foreningsleder Müller.

Industrien har klare ideer om, hvordan en vis lindring fra nødsituationen kan opnås i det kommende år. Müller: "Vi har brug for et rentereduktionsprogram fra KfW for bygninger med EH55-standarden for at kunne tackle alle de allerede godkendte projekter, som allerede er på hylden i dag." Foreningens leder er overbevist: "Hvis der var lån med to procents rente til boligbyggeri, kunne der bygges titusindvis flere lejligheder i det kommende år, og husleje kunne laves til 10 eller 12 euro i stedet for 20 euro pr. kvadratmeter."

Müller ser et behov for politisk handling, fordi virksomhederne ellers ville vende sig fra boligbyggeriet på grund af manglende økonomiske udsigter: "Det går ikke dårligt med byggebranchen, men boligbyggeriet går dårligt. Hvis der ikke bygges lejligheder, så går byggefirmaer og håndværkere ind på andre områder som for eksempel renovering eller infrastruktur. Der er nok at lave."

Federal Statistical Office offentliggjorde en markant stigning i ordrer for hele byggebranchen: I august lå ordreindgangen 10,8 procent over niveauet i den foregående måned, og sammenlignet med året før var der endda en reel stigning på 17,5 procent. Tim-Oliver Müller forklarer, at de nuværende økonomiske nøgletal for byggebranchen skal ses i sammenhæng: "Denne positive udvikling i ordreindgangen er god, men kan kun tilskrives flere store projekter inden for jernbanebyggeri. Det er positivt for jernbanebyggerierne, men kan ikke og skal ikke skjule, at ordreindgangen inden for boligbyggeri stadig er faldende."

Stigningen i hovedbyggebranchen skyldes på den ene side den reelle fordobling af ordrer inden for anlæg - som overvejende omfatter jernbanen - og på den anden side en statistisk basiseffekt, da ordreindgangen trods alt faldt med 15,6 procent i samme måned året før (august 2022). "Faldene er kun aftagende på grund af de statistiske effekter, ikke fordi bunden er nået i boligbyggeriet, eller fordi der er truffet nok tiltag fra politikerne til endelig at vende tingene," opsummerer Müller situationen i en meddelelse fra foreningen. "For hele byggebranchen er der stadig en reel ordrenedgang på 7,6 procent i de første otte måneder - trods den gode udvikling inden for anlægsteknik," siger Müller. "Det er derfor ikke overraskende, at salget i august kun viste reel stagnation i forhold til det i forvejen dårlige forrige års tal."

At salget i byggebranchen ikke var endnu dårligere, skyldes også statistiske effekter; der er trods alt rapporteret om reelle salgsfald siden april 2022.

Ifølge en rapport fra www.berliner-zeitung.de, er der ingen ende i sigte på boligmanglen i Tyskland. Situationen bliver værre, især i storbyområder som Berlin. Hvert år skabes omkring 13.000 nye lejligheder i Berlin, samtidig med at 65.000 mennesker flytter til byen hvert år. Øget efterspørgsel og høje priser gør det dog næsten umuligt for de fleste at leje eller købe lejlighed. Dette har en indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, såsom fattigdom i alderdommen, vanskeligheder for unge familier og hindringen for immigration af faglærte arbejdere.

Situationen på boligmarkedet forventes at blive yderligere forværret, da antallet af godkendelser til byggeprojekter har været faldende i månedsvis. Ifølge Tim-Oliver Müller, hovedforeningens daglige leder

Læs kildeartiklen på www.berliner-zeitung.de

Til artiklen