Boligmangel i Tyskland: Byggeplaner stopper, huslejen fortsætter med at stige!
Tyskland kæmper med boligmangel og stigende byggeomkostninger. Eksperter advarer om, at situationen vil forværres i fremtiden.
Boligmangel i Tyskland: Byggeplaner stopper, huslejen fortsætter med at stige!
Boligmanglen i Tyskland ventes at blive endnu værre. Flere og flere nye byggeplaner går i stå, og færre lejligheder står færdige i år end tidligere. Ifølge Sydtysk avis Boligforeningen GdW antager, at der kun forventes omkring 218.000 nye lejligheder i 2025. Til sammenligning: I 2024 var der knap 252.000 ejendomme. Prognosen for 2026 er kun 200.000
En af hovedårsagerne til forsinkelsen i nybyggeriet er den voldsomme stigning i byggepriserne, som i stigende grad er blevet afkoblet fra den generelle prisudvikling. Mange virksomheder trækker sig fra godkendte projekter, fordi omkostningerne ikke længere kan påvises. Selvom der tilbydes flere midler, er lejelejligheder i mellem- og lavere prissegmenter ikke længere rentable. Det betyder, at mange mennesker, herunder fagfolk som politibetjente og sygeplejersker, har svært ved at finde en billig bolig.
Udfordringen for politik
Problemerne på boligmarkedet ses som en stor udfordring for den næste regering. Politiske løfter om at vende tingene i byggebranchen er indtil videre udeblevet. Lyskrydskoalitionen havde haft som mål at bygge 400.000 lejligheder årligt, heraf 100.000 offentligt finansierede, men i 2024 blev kun lidt over halvdelen af disse lejligheder bygget. Det bekymrer ikke kun GdW-præsident Gedaschko, som er skeptisk over for hurtige forbedringer, men også familier som Haferkorns, der akut er på udkig efter en overkommelig fireværelses lejlighed.
Familien Haferkorn kan maksimalt rejse 1.600 euro om måneden og har allerede prøvet forskellige metoder til at finde bolig, men uden held. Dette afspejler en udbredt realitet: lejepriserne stiger konstant på tværs af alle prissegmenter. For eksempel ville en lejlighed på 60 kvadratmeter i 2024 koste 650 euro i Berlin, 790 euro i Frankfurt, 800 euro i Stuttgart og endda 1.150 euro i München. Situationen er især bekymrende for socialt udsatte husstande, som ofte får afslag, når de søger bolig på grund af deres navn eller oprindelse.
Behovet for en ny begyndelse
Den føderale regering planlægger nu foranstaltninger til støtte for den nye bygning. Den nye byggeminister Verena Hubertz (SPD) vil gerne sætte skub i nybyggeriet ved at lempe lovkravene og fremskynde godkendelsesprocedurerne. En nyligt godkendt "konstruktionsturbo" diskuteres i øjeblikket i Forbundsdagen. Hubertz har sat sig det ambitiøse mål at halvere byggeomkostningerne.
Ikke desto mindre er faldet i socialt boligbyggeri en alarmerende udvikling. Mens der var fire millioner sociale boliger i Vesttyskland i 1987, er der i dag kun 1,1 mio. Kritikere klager over, at staten accepterer høje huslejer for modtagere af borgerydelse, hvilket i stigende grad gør situationen værre. Der er allerede bygget en ny bygning med 76 lejligheder i Reutlingen med en gennemsnitlig leje på 8,88 euro per kvadratmeter. Ikke desto mindre er kravet om højere arveafgifter til de superrige og nye støtteprogrammer til at finansiere dem fortsat stærkt.
Udfordringerne er enorme, og det skal vise sig, om den politiske vending i boligbyggeriet rent faktisk kan igangsættes. De nødvendige skridt skal tages omgående, idet efterspørgslen efter nye bygninger er 320.000 lejligheder om året i 2030, ifølge BBSR.