Future of living: Sådan vil vi leve indtil 2050!

Future of living: Sådan vil vi leve indtil 2050!

Boligmarkedet står over for betydelige ændringer påvirket af demografiske ændringer, boligmangel og nye teknologier. Højt nau.ch fremtidsforsker Georges T. Roos kommenterer fremtidens boligbyggeri i Schweiz. Særligt slående er prognosen om, at antallet af individuelle husstande vil stige i 2050.

Denne stigning i små husstande er drevet af samfundets aldring og stigende individualisering. Den schweiziske befolkning vokser, især i aldersgruppen over 65 år. Børn forlader forældrehjemmet, mens forældre fortsat bor i en- eller tomandshusstande.

Nye leveformer og udfordringer

Individualisering betyder, at nye livsformer, såsom begrebet "at leve adskilt sammen", bliver vigtigere. Med stigende priser og et stramt boligudbud vil delelejligheder kunne fungere som en mulig løsning på boligmanglen.

Et andet aspekt, der bliver stadig vigtigere, er såkaldt smart living. Det spiller en afgørende rolle i at forbedre energieffektiviteten. Intelligente assistancesystemer og hjemmerobotter er ved at blive absolut nødvendige, især for ældre mennesker og handicappede, for at muliggøre en selvstændig tilværelse.

Byer i overgang

Byggesektoren er en væsentlig bidragyder til CO2-udledningen. Dette kræver, at mikroklimaet tages i betragtning i byplanlægningen. På den baggrund er der et akut behov for grønne facader, uforseglede gulve og luftgange.

Nye bygninger skal ideelt set fungere som "kraftværker", der dækker deres eget elbehov. Alligevel er det tydeligt, at boligmanglen ikke er lige udtalt alle steder, hvor forbindelser til pendlere spiller en afgørende rolle.

Det forventes, at tendensen til byflugt ikke er universel. Men givet de høje priser og mangel på udbud, kunne flere og flere flytte til flere landdistrikter. Små centre vil sandsynligvis vokse i fremtiden.

Klassiske levende modeller under pres

Den traditionelle boligmodel af et enfamiliehus med have forbliver en uopnåelig drøm for mange. Høje omkostninger og den løbende udvidelse af bosætningsområder får denne boform til at fremstå i stigende grad upraktisk. Disse tendenser understøttes også af yderligere undersøgelser, såsom dem i arbejdspapiret Darmstadts tekniske universitet holdes, underbygges.

Samlet set står vi over for en transformationsfase i den levende sektor, præget af sociale, økologiske og teknologiske forandringer. Denne udvikling inviterer os til at genoverveje perspektiverne for at leve i fremtiden.