Jernbanekrise: milliarder i subsidier, men ingen ende på prisspiralen!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvorfor milliardinvesteringer i Deutsche Bahn ikke fører til de håbede forbedringer, og hvordan dårlige investeringer forårsager omkostningsstigninger.

Jernbanekrise: milliarder i subsidier, men ingen ende på prisspiralen!

Deutsche Bahn er blevet kritiseret i årevis. Kundefrustrationen på grund af forsinkelser og aflysninger er høj. Selvom manglende investeringer ofte antages at være hovedårsagen, viser en aktuel undersøgelse fra Ifo Instituttet et andet billede. Ifølge forskerne er tilstanden af ​​jernbanenettet ikke så forfalden, som det er almindeligt antaget. Alligevel står jernbanen over for massive prisstigninger, som på det seneste har vakt stor begejstring.

Et af de centrale resultater af undersøgelsen er konstateringen af, at prisstigningerne for togrejser og renoveringer ikke helt kan forklares af eksterne faktorer som Ukraine-krisen eller corona-pandemien. Felix Berschin, undersøgelsesforfatteren, har mistanke om, at stigningerne hovedsageligt skyldes en overflod af penge, der kan hentes. De seneste år er statstilskud til Deutsche Bahn steget med over 300 procent. Byggevolumen er til gengæld kun steget med 21 procent, hvilket rejser spørgsmål om effektivitet og fordeling af midler.

Årsager til priseksplosionen

Forbrugerne lider under de høje prisstigninger, som er blevet kritiseret af forbrugernes fortalere i årevis. Disse prisstigninger præsenteres ofte som et direkte resultat af økonomiske forhold, men undersøgelser viser, at meromkostningerne ikke fuldt ud kan forklares med normale omkostningsfaktorer såsom inflation eller øgede energiomkostninger. Berschin vurderer, at indflydelsen fra Corona og Ukraine-konflikten kun står for 60 til 70 procent af de øgede priser.

Jernbaneinfrastrukturen ser ud til at være blevet forbedret til en vis grad. Interne rapporter bekræfter en forbedring af tilstanden af ​​tunneler og spor, mens undersøgelsen fandt en lille forringelse af broer. Dette perspektiv leder til den antagelse, at de nuværende forsinkelser ikke er direkte relateret til forfalden infrastruktur. Faktisk mistænkes ledelsessvigt for at være den underliggende årsag til utilstrækkelighederne.

Politiske og økonomiske konsekvenser

Eksperterne peger også på smart lobbyisme fra DB-gruppens side, som kan bruges til at mobilisere flere statslige ressourcer. Forbundsdomstolen har i denne sammenhæng tilkendegivet, at jernbanen følger en strategi for at skjule det faktiske slid og dermed retfærdiggøre behovet for yderligere investeringer. Kritikere udtrykker bekymring for, at de eksisterende investeringer ofte ikke fører til en egentlig generel renovering.

Overordnet set viser situationen på Deutsche Bahn et komplekst samspil mellem politiske og økonomiske faktorer. Jörg Krämer, cheføkonom i Commerzbank, advarer om, at yderligere merforbrug kan gå til spilde i byggepriserne. Kravet om et skift i ledelsen bliver stadig højere for at bringe et frisk pust ind i den skrantende organisation.

Deutsche Bahn står derfor over for udfordringen med at øge effektiviteten af ​​sine investeringer og samtidig sikre sine kunders tilfredshed. Presset vokser for at kommunikere de høje priser og manglende forbedringer tydeligere og afsløre de faktiske udfordringer. Mens tilstanden af ​​jernbanenettet er blevet bedre, er det stadig uvist, om Deutsche Bahn kan foretage de nødvendige ændringer.