Bayerns kommuner har brug for penge: Gælden stiger hurtigt til en rekordhøj!

Bayerns kommuner har brug for penge: Gælden stiger hurtigt til en rekordhøj!

De bayerske kommuners økonomiske situation er blevet væsentligt forværret i løbet af det seneste år. Udgifterne for byer, distrikter og kommuner i Bayern steg med 9,2 procent, mens indtægterne kun steg med 5 procent. Det fører til, at de kommunale budgetter ender i negativt terræn, hvilket resulterer i et underskud på 396 euro pr. Til sammenligning er det landsdækkende gennemsnit på 321 euro per indbygger, hvilket illustrerer den vanskelige situation i Bayern. Samlet set beløber det kommunale finansieringsunderskud i Tyskland sig til 24,8 milliarder euro, det største tab siden genforeningen sueddeutsche.de rapporteret.

Et væsentligt aspekt af denne udvikling er, at 90 til 95 procent af de kommunale udgifter er bundet til obligatoriske opgaver. Resultatet er utilstrækkelige investeringer i vigtige infrastrukturprojekter som skoler, veje og biblioteker. Stigningen i gælden i Bayern er over gennemsnittet sammenlignet med resten af ​​Tyskland. Mens kommunale værdipapirgæld og lån til investeringer steg på landsplan med 10 procent til 1.780 euro per beboer, steg de med 14 procent i Bayern, hvilket resulterede i en samlet gæld på 1.564 euro per beboer. Gældsniveauet i Bayern er dog fortsat lavere end landsgennemsnittet br.de noter.

Investeringsefterslæb og mangler i infrastrukturen

De utilstrækkelige investeringer har ført til et dramatisk renoverings- og investeringsefterslæb. Det anslåede landsdækkende efterslæb beløber sig til omkring 215,7 milliarder euro. I Bayern er skolebygninger særligt ramt: 31 procent af det samlede investeringsefterslæb, det vil sige omkring 67,8 milliarder euro, er i dette område. Derudover melder 56 procent af kommunerne om væsentlige eller alvorlige mangler ved skolebygninger. Andre områder er også berørt, såsom behovet for investeringer i veje (omkring 53,4 milliarder euro), brand- og katastrofesikring (19,9 milliarder euro), administrative bygninger (19,5 milliarder euro) og sportshaller og svømmehaller (15,6 milliarder euro).

Situationen bliver værre i takt med, at antallet af kommuner, der ikke længere kan garantere vedligeholdelsen af ​​deres infrastruktur, vokser. Andelen af ​​kommuner, der melder om problemer med skolebygninger, steg fra 11 til 17 procent. Der blev registreret en stigning fra 26 til 32 procent for veje og transportinfrastruktur. I denne sammenhæng udtrykker KfW Bank tvivl om, hvorvidt den føderale regerings særlige "infrastruktur"-fond vil være tilstrækkelig til at yde afgørende hjælp til kommunerne. Formanden for det tyske byforbund opfordrer derfor til, at midlerne hurtigt og nemt stilles til rådighed, som målrettet og ubureaukratisk skal fordeles til kommunerne.