Føderalt budget 2025: investeringsforstærker eller forestående flaskehalse?

Føderalt budget 2025: investeringsforstærker eller forestående flaskehalse?

Den føderale regering præsenterede i dag det føderale budget for 2025, som giver mulighed for en betydelig stigning i investeringerne. Finansminister Lars Klingbeil forklarede, at det var nødvendigt for at øge den potentielle vækst i økonomien, som har vist vedvarende svaghed de seneste år. Ifølge analysen af ​​Dr. Florian Schuster-Johnson og Philippa Sigl-Glöckner planlægger et investeringsvolumen på 116 milliarder euro og forsvarsudgifter på 62 milliarder euro for indeværende år. Dette er en del af en omfattende finanspolitisk pakke, der muliggør højere udgifter til forsvar, infrastruktur og klimabeskyttelse. Disse foranstaltninger er påtrængende nødvendige, fordi udgifterne på områder, der ikke er omfattet af særlige regler, forventes at falde fra 2027 og frem, hvilket er dikteret af den finanspolitiske ramme. 2025-budgettet viser derfor en klar retning mod flere investeringer, selvom planlægningen frem til 2029 også forudsiger huller på 22 milliarder euro i 2027, 56 milliarder euro i 2028 og 66 milliarder euro i 2029.

Forbundsregeringen har også understreget, at renteudgifterne kan falde med omkring 5 milliarder euro fra 2025. Ikke desto mindre forventes en stigning i renteudgifterne på grund af øget føderal gæld. Manøvreringsmassen i husstanden ligger i øjeblikket på omkring 24 procent med mulighed for at falde til under 5 procent i 2035. Samtidig forudses et stigende behov for sociale overførsler, såsom elpristilskud.

Behov for reformer og strategier

I betragtning af den foretrukne udgiftsplan understregede analysen behovet for en grundlæggende budgetreform. Denne reform bør sigte mod økonomisk vækst for at reducere behovet for tilskud og dække renteomkostningerne. Et forslag lægger op til, at der nedsættes en "Kommission for Vækst og Bæredygtige Offentlige Finanser", hvori centrale ministerier som Finansministeriet, Arbejdsministeriet og Økonomiministeriet skal inddrages.

For at styrke strukturerne i den tyske økonomi er omfattende strukturelle reformer nødvendige. Disse omfatter blandt andet kortere godkendelsesprocedurer og adgang til flere faglærte. En reduktion i energipriserne, kombineret med en reduktion af bureaukratiet, kunne også bidrage til at styrke Tyskland som forretningssted. Et øjeblikkeligt investeringsprogram med målrettede investeringsincitamenter skal understøtte moderniseringen af ​​landet. De planlagte tiltag omfatter en afskrivningsforstærker på 30 procent om året for udstyrsinvesteringer og en gradvis reduktion af selskabsskatten med én procent årligt, startende i 2028, ned til 10 procent.

Regeringen sigter mod at reducere det samlede skattetryk for virksomheder til knap 25 procent fra 2032, hvilket skal øge planlægnings- og investeringssikkerheden for virksomhederne. Dette er især vigtigt for at sikre sikkerheden for velbetalte jobs i Tyskland.