Føderale stater presser på for et investeringsløft: 500 milliarder euro i særlige fonde!

Føderale stater presser på for et investeringsløft: 500 milliarder euro i særlige fonde!

I Tyskland blev der vedtaget en ændring af grundloven, der opretter en særlig fond til en værdi af 500 milliarder euro til at fremme infrastruktur og klimabeskyttelse. Heraf er 100 milliarder euro øremærket til, at forbundsstaterne kan foretage betydelige investeringer. Hvor meget disse foranstaltninger haster, understreges af flere forbundsstater, især under ledelse af Hessens premierminister Boris Rhein (CDU) og Sachsens premierminister Michael Kretschmer (CDU). Rhein opfordrer til hurtige gennemførelsesbestemmelser for at sammensætte en "planlægningsaccelerationspakke". Kretschmer understreger vigtigheden af ​​ubureaukratisk implementering, da investeringer bør flyde til veje, skinner, energiinfrastruktur, digitalisering og klimabeskyttelse.

Forbundsfinansminister Lars Klingbeil (SPD) planlægger at forelægge forbundsbudgettet for 2025 og loven om oprettelse af den særlige fond til regeringen den 25. juni. Alle ministerier skal aflevere spareforslag til deres budgetter senest næste mandag. Saarlands statsminister Anke Rehlinger (SPD) bakker op om Klingbeils planer og understreger, at investeringerne ikke skal have lov til at dryppe af, men derimod give økonomisk stimulans. Derudover er det vigtigt at beskytte lokale og statslige budgetter mod nye byrder, især efter det seneste skatteoverslag, som har øget økonomiske bekymringer blandt stater og kommuner.

Infrastrukturpolitisk reform

Koalitionsaftalen mellem CDU/CSU og SPD sigter mod en omfattende ny begyndelse i tysk infrastrukturpolitik. Målet er at bekæmpe investeringsefterslæbet gennem en pakke af tiltag, der skal skabe grundlag for hurtigere gennemførelse af infrastrukturprojekter. Et yderligere volumen på 100 milliarder euro vil blive stillet til rådighed via Climate and Transformation Fund (KTF).

De centrale reformer omfatter revision af plan-, godkendelses- og udbudslovgivningen for at kunne gennemføre projekter hurtigere og mere effektivt. Målet er at have en ensartet, fleksibel proceslov, der opererer med klare ansvarsforhold og forkortede processer. En "en-for-mange"-proceslov har til formål at gøre formaliserede procedurer mere fleksible, samtidig med at dobbelttestning og miljøtest kun udføres én gang.

Strategier til at accelerere projekter

Reformerne foreskriver, at udskiftning af nybyggeri i fremtiden ikke vil være omfattet af byggegodkendelseskrav, og at byggegodkendelse vil blive erklæret for normen. Desuden muliggøres tidlig start af foranstaltninger for vigtige projekter. For at gøre det nemmere at udpege og netværke kompenserende og erstatningsforanstaltninger indføres en naturarealkravslov. Digitaliseringen af ​​planlægnings- og godkendelsesprocesser er også et centralt anliggende for at øge effektiviteten.

Et andet vigtigt punkt er reformen af ​​udbudsretten. Dette fjerner den opsættende virkning af klager over afgørelser fra udbudskamrene. Dette har til formål at fremskynde implementeringen af ​​infrastrukturprojekter og sikre klare ansvarsområder og effektiv projektledelse fra offentlige udviklere. KPMG Law fremhæver, at det er afgørende, at kommuner er i stand til at opbygge ekspertise og mindske administrative forhindringer. En vellykket implementering af disse omfattende foranstaltninger kræver tæt samarbejde mellem de føderale, statslige og lokale myndigheder.