Forbundsregeringen planlægger investeringsoffensiv med 35 milliarder euro!

Forbundsregeringen planlægger investeringsoffensiv med 35 milliarder euro!

Den føderale regering planlægger en omfattende investeringsoffensiv på omkring 35 milliarder euro for indeværende år, som vil fokusere på nøgleområder som klimabeskyttelse, hurtigt internet og modernisering af skoler, jernbaner, hospitaler og energinetværk. Finansminister Lars Klingbeil (SPD) meddelte, at der i alt vil være omkring 110 milliarder euro til rådighed for investeringer i 2025, hvilket svarer til en stigning på omkring 47 procent. Dette høje investeringsniveau bør fastholdes ikke kun i indeværende år, men også i de kommende år.

Denne strategiske orientering blev i vid udstrækning muliggjort af de fælles aftaler mellem Unionen, SPD og De Grønne før regeringsskiftet. Et centralt punkt i disse aftaler var lempelsen af ​​gældsbremsen og oprettelsen af ​​et lånefinansieret særbudget på 500 milliarder euro, der skulle bruges til at renovere infrastrukturen. Denne kapital vil blive stillet til rådighed gradvist over en periode på tolv år og har til formål at stimulere private virksomheders investeringsaktivitet.

Gældsbremse og forsvarsudgifter

Med 512 ja-stemmer og 206 nej-stemmer vedtog Forbundsdagen en vidtrækkende ændring af grundloven, som har haft en væsentlig indflydelse på den finansielle forfatning siden indførelsen af ​​gældsbremsen i 2009. Det omfatter en særlig fond til en værdi af milliarder til forsvar og infrastruktur, som beløber sig til 500 milliarder euro. Forbundsrådet godkendte også denne ændring med to tredjedeles flertal.

Et centralt element i ændringen er den delvise fritagelse for gældsbremsen for forsvarsudgifter, som også omfatter sikkerhedspolitiske udgifter. Udgifter, der overstiger én procent af det nominelle bruttonationalprodukt (BNP), er undtaget fra gældsbremsen. Det svarer i øjeblikket til omkring 43 milliarder euro, med forsvarsbudgettet anslået til omkring 52 milliarder euro. Fra 2028 skal NATO-målet på to procent finansieres helt over kernebudgettet.

Kritik fra De Grønne

Selvom planerne for investeringsoffensiven blev modtaget positivt, er der bekymringer fra de Grønnes rækker. De anklager finansminister Klingbeil og kansler Friedrich Merz (CDU) for at misbruge midler fra infrastrukturpuljen til kernebudgettet. Ifølge Grønnes næstformand Andreas Audretsch skal op mod 50 milliarder euro bruges til valgløfter.

Finansministeriet anser dog denne kritik for ubegrundet og understreger, at alle indgåede aftaler vil blive overholdt. En del af den nyoprettede kapital vil også blive brugt til at sænke energipriserne, selvom det af De Grønne opfattes som problematisk, da det kan underminere den ønskede investeringsstrategi.

Investeringer i klima- og transformationsfonden

Et væsentligt aspekt af den økonomiske omlægning er Klima- og Transformationsfonden (KTF), som skal modtage i alt 50 milliarder euro fra det nye infrastrukturbudget i 2029. Der er dog bekymring for, at kun halvdelen af ​​dette beløb vil være til rådighed for yderligere investeringer på grund af mangler i den nuværende økonomiske plan. Ikke desto mindre var De Grønne i stand til at gennemtvinge nogle af deres vigtigste kritikpunkter, herunder indførelsen af ​​et additionalitetskriterium og større hensyntagen til klimabeskyttelse i finansreglementet.

I alt har forbundsstaterne 100 milliarder euro til rådighed fra den særlige fond til investeringer. For at regulere landenes gældsmarv blev det bestemt, at dette skulle stige til op til 0,35 procent af BNP. Unionen og SPD har også meddelt, at en yderligere reform af gældsbremsen skal være gennemført i 2025. En ekspertkommission vil udvikle forslag til modernisering af gældsbremsen.

For mere information læs rapporterne fra sydtyskere og Parlamentet.