Dresden i chok: Carola-broens kollaps kræver milliarder til infrastruktur!

Dresden i chok: Carola-broens kollaps kræver milliarder til infrastruktur!

Natten mellem den 10. og 11. september 2024 faldt en 100 meter lang sektion af Carola-broen i Dresden i Elben. Heldigvis var der ingen tilskadekomne i denne dramatiske hændelse, som bragte fokus på spørgsmålet om tysk infrastrukturvedligeholdelse, da en sporvogn kort før kollapset passerede den pågældende strækning. Professor Steffen Marx fra det tekniske universitet i Dresden henledte opmærksomheden på årene med forsømmelse i vedligeholdelsen, som har ydet et væsentligt bidrag til sådanne hændelser. Sammenbruddet fremhæver den store efterspørgsel efter infrastruktur for at indhente det efterslæb, hvilket også understreges af kravene om 600 milliarder euro i investeringer formuleret i en undersøgelse fra det tyske økonomiske institut og Institut for makroøkonomi og økonomisk forskning.

De presserende investeringsbehov strækker sig over forskellige områder, især transportinfrastruktur, som alene koster omkring 127 milliarder euro. Tyskland er en af ​​de dårligste resultater blandt europæiske lande, når det kommer til infrastrukturudgifter. I lyset af udfordringerne har politikerne sammensat en langsigtet investeringspakke på 500 milliarder euro til infrastrukturprojekter over de næste tolv år. Dette ses som en foranstaltning til at overvinde det alvorlige investeringsefterslæb og sikre økonomisk konkurrenceevne.

Væksttendens til infrastrukturinvesteringer

Oliver Schneider fra Wellington Management ser en klar væksttendens for infrastrukturinvesteringer over de næste 10 til 20 år. Hans udsigter understøttes af det stigende antal henvendelser fra interesseorganisationer til forskellige infrastrukturprojekter, såsom renovering af jernbanenettet og digitalisering. Peter Brodehser fra DWS forventer også stigende investorinteresse for infrastruktur, da det ses som et stabilt anker i porteføljen. Infrastrukturinvesteringer tilbyder ikke kun inflationsbeskyttelse, men også stabile afkast, hvilket gør dem attraktive for mange investorer.

Ifølge økonom Lars Feld kan Tysklands fremtidige investeringsbehov ligge på mellem 400 og 600 milliarder euro, hvor der især er brug for store beløb til motorveje, jernbaner og energiinfrastruktur i de kommende år. Der er brug for over 57 milliarder euro til den føderale vejinfrastruktur alene fra 2025 til 2028, mens der er brug for 63 milliarder euro til jernbaner og op til 270 milliarder euro til energiinfrastruktur som en del af energiomstillingen. Den nuværende investeringsrate fra de føderale, statslige og lokale myndigheder er kun 2,6 procent af det reale bruttonationalprodukt og er derfor omkring et procentpoint under OECD-gennemsnittet.

Private investorers rolle og fremtidige strategier

For at dække investeringsbehovet efterlyser Lars Feld inddragelse af private investorer gennem infrastrukturfonde. Professoren ved universitetet i Freiburg og rådgiver for finansminister Christian Lindner påpeger, at statslige investeringer ikke er nok til at sikre den eksisterende bestand. Hans Joachim Reinke, administrerende direktør i Union Investment, understreger, at en fungerende infrastruktur er afgørende for velstanden i Tyskland og opfordrer til, at finansieringen bliver bredere. Der er i øjeblikket infrastrukturselskaber organiseret under privatret, som staten har en andel i, såsom Autobahn GmbH. Feld foreslår at give disse virksomheder flere kompetencer til at udvikle attraktive forretningsmodeller.

I den forbindelse kunne etableringen af ​​et nyt netinfrastrukturselskab i energisektoren være afgørende for at samle statens ejerandele i transmissionssystemoperatørerne og arbejde mere effektivt. Stigende geopolitiske usikkerheder og volatile kapitalmarkeder kan også føre til en stigning i infrastrukturinvesteringer i de kommende år. Den gennemsnitlige EBITDA-vækst for infrastruktursektorer er estimeret til 10,2 procent for perioden 2023 til 2026, hvilket også skulle øge tiltrækningskraften for denne aktivklasse yderligere.