Erlangen investerer 71 millioner euro i skolemodernisering inden 2029!

Erlangen investerer 71 millioner euro i skolemodernisering inden 2029!

På det seneste møde i Erlangen Byråds Bygningsudvalg blev de omfattende investeringer i skolerenoveringsprogrammet og programmet "Fremtidens folkeskoler og heldagspleje" drøftet. Ifølge byforvaltningen er der allerede investeret over 206 millioner euro i skolernes konstruktion og udstyr mellem 2007 og 2024. Trods budgetfinansiering er de økonomiske ressourcer for de kommende år omfattende med et samlet volumen på over 71 millioner euro for de fire år fra 2025.

De planlagte investeringer omfatter adskillige tiltag på forskellige skoler i Erlangen. 19,85 millioner euro er hver planlagt til Friedrich Rückert folkeskole, Michael Poeschke folkeskole og Loschge folkeskole. Udvidelse og renovering af gymnastiksale, for eksempel på Albert-Schweitzer-Gymnasium og som led i den generelle renovering af Marie-Theres-Gymnasium, vil også blive støttet med 7,19 millioner euro. Derudover er der planlagt omfattende investeringer i erhvervsskolen på erhvervsuddannelsescampus med i alt 43,97 millioner euro.

Langsigtet planlægning og behovsanalyse

Et vigtigt element i at sikre kvaliteten og sikkerheden af ​​skolebygninger er den løbende drøftelse af skolerenoveringsbehov i en ansvarlig styregruppe i byforvaltningen. Denne gruppe er sammensat af forskellige afdelinger og tager hensyn til kriterier som den nødvendige plads til undervisningsformål, år skolebygningen er bygget, bygningsstrukturen og det tekniske udstyr.

Kriterierne for prioritering af tiltagene er forskellige. Dette omfatter skolegårdens tilstand, tilgængelighed og bygningernes energiforbrug. Det nuværende fokus er på de skoler, hvis bygninger har brug for de mest presserende renoveringstiltag.

Attraktive investeringer i uddannelsesinstitutioner

Ifølge en undersøgelse fra PwC vurderes behovet for renovering og nybyggeri af skolebygninger også som højt på landsplan. Nettostartudbyttet for meget gode eksisterende ejendomme ligger på landsplan i gennemsnit mellem 4,5 og 5,5 procent. Det gør det klart, at investeringer i tyske uddannelsesinstitutioner anses for at være særligt attraktive.

Resultaterne af undersøgelsen peger på, at mange lokale forvaltninger er overbebyrdede økonomisk og med personale og ikke kan klare de kommende investeringer på egen hånd. Derfor er der en stigende søgning efter private partnere til planlægning og opførelse af uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde kunne ikke blot mindske den økonomiske byrde for kommunerne, men også være med til at fremtidssikre den pædagogiske infrastruktur. En stor stigning i efterspørgslen er også blevet identificeret på grund af tidligere immigrationsbølger, som gør det nødvendigt at udvide og modernisere eksisterende skolekapacitet.