EU lancerer stor pakke for vedvarende energi: Det er sådan, vi drager fordel!

EU lancerer stor pakke for vedvarende energi: Det er sådan, vi drager fordel!

Europa-Kommissionen har meddelt, at den vil sammensætte en omfattende europæisk netværkspakke, der vil blive lanceret i fjerde kvartal af 2023. Denne pakke fokuserer på den akut nødvendige udvidelse af energilagringskapaciteten i EU for at sætte skub i investeringerne i vedvarende elektrificering. Højt PV Magasinet Dette er et grundlæggende skridt i retning af at nå målet om en 55 procents reduktion af drivhusgasemissionerne i 2030. EU er i øjeblikket kun én procent væk fra dette ambitiøse mål.

Som led i gennemgangen af ​​medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner (NECP) er der offentliggjort en lovgivningsplan for at strømline og forenkle EU-lovgivningen. Dette vil især blive opnået ved at opdatere miljølovgivningen for at forkorte godkendelsestiden. EU's mål er at fremme grænseoverskridende elnet og yderligere integrere energimarkederne.

Fremskridt og udfordringer

12 EU-medlemslande har allerede nået målet om 42,5 procent vedvarende energi i el-mixet, mens EU-gennemsnittet er på 41 procent. Omkring 205 gigawatt vedvarende produktionskapacitet blev installeret mellem 2022 og 2024. Ifølge estimater var europæiske elforbrugere i stand til at spare omkring 100 milliarder euro fra nyinstallerede solcelle- og vindmøller i perioden fra 2021 til 2023. På trods af disse fremskridt er yderligere udvidelse af netværksfleksibiliteten afgørende.

For at nå de planlagte klimamål efterlyser medlemslandene tiltag til at stabilisere energimarkederne. EU-kommissionen har understreget, at investeringer i elnettets infrastruktur er nødvendige for at sikre en omkostningseffektiv energiomstilling. Især forventes et estimeret investeringsbehov på 730 milliarder euro til distributionsnet og 477 milliarder euro til transmissionsnet i 2040.

Global klimaindsats

I forbindelse med denne udvikling må det globale perspektiv ikke tabes af syne. Mercator Research Institute on Global Commons and Climate Change (MCC) peger på menneskehedens begrænsede kulstofbudget for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 eller 2 grader Celsius sammenlignet med den førindustrielle æra. Højt horisont De hidtil lovede klimabeskyttelsesforanstaltninger forventes at føre til en global temperaturstigning på 2,7 grader Celsius, hvis de implementeres.

Grænsen på 1,5 grader Celsius er et nøglemoment i Paris-klimaaftalen for at undgå at overskride kritiske vendepunkter i klimasystemet. Forskere er enige om, at kun en temperaturstigning under 1,5 grader Celsius har stor sandsynlighed for at forhindre, at disse vippepunkter overskrides.

Situationen illustrerer, hvor afgørende den videre udbygning og integration af vedvarende energi, samt den tilhørende infrastruktur, er for at nå klimamålene. De kommende måneder vil vise, i hvilket omfang EU og dets medlemsstater gennemfører de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre en bæredygtig og effektiv overgang.