Finansiel stresstest: 100 milliarder til Bremen, Sachsen og BW – risiko eller mulighed?

Finansiel stresstest: 100 milliarder til Bremen, Sachsen og BW – risiko eller mulighed?

I forbindelse med de nyligt indførte regler for forbundsstaterne blev der i foråret vedtaget en ændring af grundloven, som giver dem mulighed for igen at optage almindelige lån. Det sker på baggrund af, at landene i alt kan modtage 100 milliarder euro fra den særlige infrastruktur- og klimaneutralitetsfond. I modsætning til den føderale regering behøver staterne dog ikke at følge nogen krav vedrørende midlernes additionalitet. Det giver anledning til diskussioner blandt eksperter, som Sebastian Dullien fra IMK, der kritiserer den manglende ret til yderligere midler.

Frygten er, at uden klare regler vil de tilvejebragte midler kunne bruges til at stabilisere eksisterende strukturer i stedet for til nødvendige investeringer. Bremen er særligt ramt, da det anses for at være den økonomisk svageste forbundsstat og kæmper med det højeste gældsniveau. Bremen får i fremtiden lov til at optage 140 millioner euro i nye lån årligt, foruden 400 millioner euro til omstruktureringsstøtte. Trods disse forenklinger er kravene til brugen af ​​disse nye midler strengere.

Udfordringer i forbundsstaterne

Sachsen, der længe har været kendt for et positivt budgetbillede, står over for problemer såsom mangel på lærere og forfalden infrastruktur. Under premierminister Michael Kretschmer investeres der flere penge i uddannelse og sikkerhed, men sparepresset tynger fortsat landet. Der er en risiko for, at de 100 milliarder euro fra specialfonden ikke tjener som finansiering til nye investeringer, men i stedet bruges til at erstatte dine egne udgifter.

Baden-Württemberg har på den anden side en høj skattekapacitet, men står over for stigende personale- og investeringsbyrder. Den forventede renteændring kan fordoble den finansielle byrde i 2029 og repræsenterer derfor en yderligere udfordring. IMK-beregningerne peger på, at specialfondens 500 milliarder euro kun kan dække omkring tre fjerdedele af det faktiske investeringsbehov.

Muligheder og risici ved at bruge midler

Forbundsregeringens 100 milliarder euro kan repræsentere både en mulighed og en risiko for de tre forbundsstater: Muligheden for at foretage akut nødvendige investeringer opvejes af faren for, at midlerne ikke bliver brugt målrettet. De forskellige udfordringer, som staterne står over for - fra Bremens akutte renoveringsbehov til Sachsens strukturelle problemer til Baden-Württembergs økonomiske pres - illustrerer, hvor presserende det er at bruge midlerne målrettet.

Grundloven tillader oprettelse af særlige fonde til specifikke formål, som ikke fremgår af det føderale budget og derfor ikke er underlagt gældsbremsen. Ifølge Federal Audit Office er der i øjeblikket 29 særlige fonde med et samlet volumen på omkring 869 milliarder euro. Blandt de mest kendte særlige fonde kan nævnes Corona Economic Stability Fund og Climate and Transformation Fund, som vil stille i alt 211,8 milliarder euro til rådighed for klimavenlige tiltag fra 2024 til 2027. Disse midler finansieres blandt andet af indtægter fra europæisk emissionshandel og CO2-prissætning.

Diskussionen om brugen af ​​de 100 milliarder euro fra den særlige fond for staterne er fortsat anspændt og vil bestemt også fremover spille en central rolle i politiske debatter. Det er stadig uvist, hvordan de enkelte forbundsstater vil bruge de nye muligheder, og hvilke langsigtede effekter det får på deres økonomiske situation.