Finansiering til solcelleanlæg: dispensation eller vendepunkt for grøn elektricitet?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Eksperter diskuterer fremtiden for solfinansiering i Tyskland: haster, muligheder og udfordringer for energiomstillingen.

Finansiering til solcelleanlæg: dispensation eller vendepunkt for grøn elektricitet?

Midt i den igangværende diskussion om fremtiden for solenergi i Tyskland, giver Benjamin Frank, chef for Dresden-solarfirmaet Solarwatt, udtryk for sin mening om, at fremme af solsystemer ikke længere er absolut nødvendigt. På trods af sit eget solsystem, som nyder godt af finansieringspolitikken, siger han, at han kunne klare sig uden disse midler. Det nuværende tilskud er på 25 procent, støtte, der hjælper ham med at klare sig økonomisk – især i tider, hvor han ikke har brug for den strøm, han selv producerer. Ikke desto mindre ser han rentabiliteten af ​​sit system som hurtigt opnåelig, selvom det kan tage længere tid for nye systemer at betale sig.

Status quo foreskriver, at staten i øjeblikket betaler privatpersoner knap otte øre per kilowatttime, der føres ind i nettet. Denne feed-in tarif anses for at være afgørende for udbygningen af ​​grøn elektricitet i Tyskland. Hvis finansieringen faktisk ophører, kan det have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter solcelleanlæg, hvilket eksperter mener vil være problematisk. Andreas Bett, en repræsentant for Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems, advarer om et muligt markedskollaps. Et sådant fald kan ikke kun føre til reduktioner i arbejdsstyrken blandt installatører, men også have betydelige økonomiske konsekvenser og indvirkninger på energiomstillingen.

Klimamål og finansieringsinstrumenter

Diskussionen om solfinansiering er tæt forbundet med Tysklands klimamål, som kræver et skift til vedvarende energi, især solenergi. Finansieringsinstrumenterne omfatter EEG-feed-in-taksten, KfW-udviklingslån, skattelettelser og regionale tilskud. Disse finansieringsinstrumenter henvender sig til forskellige målgrupper, herunder boligejere, lejere, virksomheder, andelsforeninger og kommuner.

EEG-tilførselstariffen sikrer en fast kompensationssats for den indførte solenergi over en periode på op til 20 år. Tilførselstaksterne for 2025 er i øjeblikket fastsat som følger:

Præstationsklasse Kompensation (ct/kWh)
<10 kWp (privat) 8,1 – 8,5
10–40 kWp (medium effekt) 7,0 – 7,4
>40 kWp (kommerciel) 5,5 – 6,0

Derudover tilbyder KfW udviklingslån lavforrentede lån til solcelleanlæg, ellagring og opladningsinfrastruktur. Siden 1. januar 2023 har forbrugerne nydt godt af en skattefordel, der giver 0 % moms på visse solcelleanlæg. Derudover er der yderligere finansieringsprogrammer i forskellige føderale stater.

Fremtiden for solfinansiering

Solcelleindustrien står dog over for udfordringer. Bureaukratiske forhindringer, tekniske krav og hyppige anvendelsesfejl udgør fortsat store forhindringer. En struktureret ansøgningsprocedure og en godkendelsesproces, som normalt tager 4 til 6 uger, er nødvendig for at få adgang til finansieringen. Eksperter anbefaler at opnå finansieringstilsagn på forhånd, herunder regionale programmer og søge specialistrådgivning.

Fremtiden for solfinansiering ses som kritisk med det formål at videreudvikle finansieringssystemet i 2030. Der bør især fokuseres på at øge effektiviteten og innovative teknologier. Det er stadig uvist, hvordan markedet vil reagere på den aktuelle debat, og om den nuværende finansieringspolitik vil blive tilpasset branchens skiftende behov.

For mere information om udviklingen i solcelleindustrien kan du MDR og SurgePV besøg.