Grønne advarer: Særlige aktiver risikerer at blive misbrugt!

Grønne advarer: Særlige aktiver risikerer at blive misbrugt!

Debatten om den nyoprettede særfond i Tyskland tager fart. På baggrund af de nyligt vedtagne ændringer af grundloven for at løsne gældsbremsen udtrykker De Grønne bekymring for, at midlerne fra specialfonden ikke kunne bruges som planlagt. Det gælder især investeringer, der oprindeligt skulle fremme klimabeskyttelse og omstillingen af ​​økonomien. Før den sort-røde koalition kom til magten, spillede De Grønne en nøglerolle i oprettelsen af ​​denne særlige fond.

Lederen af ​​Miljøpartiet De Grønne, Katharina Dröge, advarer om et muligt ordbrud fra regeringens side, som kan få alvorlige konsekvenser for økonomi, infrastruktur og klimabeskyttelse. Baggrunden for deres bekymring er et cirkulære fra finansstatssekretær Steffen Meyer, hvori ministerierne bedes reducere deres budgetter til tiltag, der er finansieret over den særlige fond. Finansminister Lars Klingbeil (SPD) afviser påstandene og understreger, at 10 % af budgettet skal stilles til rådighed for investeringer.

Baggrunden for den særlige fond

Den særlige fond beløber sig til i alt 500 milliarder euro, hvoraf 100 milliarder euro vil strømme til Klima- og Transformationsfonden (KTF). Denne fond blev oprindeligt grundlagt som "Energi- og klimafonden" i 2011 og omdøbt i 2022 for at støtte Tysklands klimaneutrale transformation. Med de nye regler og et tysk-dækkende fokus på klimabeskyttelse er KTF klar til at fremme betydelige investeringer i den klimavenlige omstilling af økonomien.

Den økonomiske plan for 2025 forudser KTF-indtægter og -udgifter på i alt 25,47 milliarder euro. Indtægter genereres gennem CO2-prissætning og auktionering af emissionscertifikater. Indtægtskilderne er som følger:

• CO2-Bepreisung: 15,41 Milliarden Euro
• Versteigerung von Emissionszertifikaten: 6,74 Milliarden Euro

De planlagte udgifter for 2025 omfatter:

• Gebäude: 14,36 Milliarden Euro (z.B. für klimafreundliche Heizungen)
• Mobilitätswende: 1,58 Milliarden Euro (z.B. für E-Ladesäulen)
• Industriestrom: 3,3 Milliarden Euro (für stromintensive Unternehmen)

Kritik og udfordringer

På trods af de tiltag, der er taget, er der kritiske røster. Økonomer understreger, at de stillede 100 milliarder euro ikke er nok til at lukke finansieringsgabet. Christoph Bals fra Germanwatch krævede, at mindst 10 % af KTF-udgifterne gik til international klimafinansiering. Den offentlige sektor skal investere mellem 37 og 52 milliarder euro mere årligt for at opfylde kravene om klimaneutralitet inden 2045.

Ved at støtte særfonden efter intensive forhandlinger skal De Grønne også bekæmpe frygten for, at pengene kan blive misbrugt til "kundegaver". Derudover skal kommunerne indsende varmeplaner for at frigøre husholdningerne for fossil naturgas, hvilket kræver yderligere tiltag. Skøn for omkostningerne ved klimaneutralitet i 2045 er mellem 2,32 og 2,62 billioner euro, med en statsandel på omkring 800 milliarder euro.

Midt i disse usikkerheder anser 50 % af de adspurgte, at den særlige fond på 500 milliarder euro er det rigtige valg, men understreger også behovet for at sikre gennemsigtighed og engagement i brugen af ​​midlerne.

Overordnet set er situationen fortsat anspændt, og diskussionen om korrekt anvendelse af midler vil fortsat spille en vigtig rolle på den politiske dagsorden.

For mere information se Rail.de og ZDF.de.