Grønne beskylder Klingbeil for at bryde sit ord - finansieringskonflikten eskalerer!

Grønne beskylder Klingbeil for at bryde sit ord - finansieringskonflikten eskalerer!

Den 23. maj 2025 udtrykte De Grønne skarp kritik af finansminister Lars Klingbeils (SPD) og kansler Friedrich Merz (CDU) budgetplaner. Partileder Felix Banaszak beskylder regeringskoalitionen for at bryde dens ord og budgettricks. Han advarer om, at de planlagte nedskæringer i Klima- og Omstillingsfonden (KTF) kan bringe det økonomiske grundlag i fare.

Banaszak understreger, at De Grønnes godkendelse af etableringen af ​​et lånefinansieret særbudget på 500 milliarder euro til infrastruktur og klimabeskyttelse var afhængig af, at disse midler blev investeret ud over det almindelige føderale budget. Disse garantier ser nu ud til at være i tvivl, hvilket ryster De Grønnes tillid til koalitionen.

Kritik af budgetplaner

De Grønnes bekymringer er ikke ubegrundede. Der er bekymring for, at penge fra den særlige fond til infrastruktur og klimabeskyttelse kan blive misbrugt. Banaszak opfordrer regeringen til at være pålidelig og have modet til at investere for at sikre Tysklands konkurrenceevne. Ifølge aftalerne skal 400 milliarder euro flyde til infrastruktur og 100 milliarder euro til klimavenlig omstilling.

Finansministeriet anser kritikken dog for ubegrundet. Det indikerer en planlagt tildeling på ti milliarder euro om året fra den særlige fond til KTF mellem 2025 og 2034. Eksperter ser dog problemer i flytningen af ​​nogle udgiftsprogrammer fra det føderale budget til KTF, som kun dækker en lille del af den nødvendige finansiering.

Nærmere oplysninger om den særlige fond

I forbindelse med disse debatter har Forbundsrådet allerede godkendt gældspakken, som omfatter en ændring af grundloven (GG). Denne justering begrænser gældsbremsen, så visse udgifter - herunder forsvar, civil- og civilbeskyttelse samt efterretningstjenester - ikke længere skal tages i betragtning fra 1 % af bruttonationalproduktet. Som led heri oprettes en ny særlig fond for infrastruktur og klimaneutralitet til en værdi af 500 milliarder euro.

Af disse 500 milliarder euro vil 100 milliarder euro flyde ind i klima- og transformationsfonden, mens yderligere 100 milliarder euro vil være til rådighed for forbundsstaterne. For at gennemføre ændringerne kræves der dog en lov fra Forbundsdagen. De planlagte investeringer skal også være "ud over" normal budgetstyring, det vil sige, at investeringsandelen i det føderale budget skal overstige 10% af de samlede udgifter uden særlige midler.

Den konkrete anvendelse af midlerne er endnu ikke fastlagt. I denne sammenhæng overvåges koalitionsforhandlingerne mellem CDU/CSU og SPD. Den infrastruktur, der er berettiget til støtte, dækker en række områder, herunder civil- og civilbeskyttelse, transportinfrastruktur, hospitalsinvesteringer, energiinfrastruktur, uddannelses- og videnskabsinfrastruktur og digitalisering.

Ansøgninger om finansieringsbehov fra specialfonden kommer blandt andet fra Deutsche Bahn, som har søgt om 148 milliarder euro til jernbaneinfrastruktur. I sundhedsvæsenet kunne den ønskede sygehusreform også delvist finansieres over specialfonden. Der er også planlagt investeringer i digitalisering af skolerne samt i opførelse og renovering af skolebygninger og daginstitutioner. Private virksomheder har også mulighed for at deltage i denne særlige fond gennem offentlige kontrakter og finansieringsprogrammer.

Den specifikke udformning af, hvordan midlerne vil blive brugt, afhænger dog fortsat af den fremtidige føderale regering og de respektive parlamentariske grupper. Det skal vise sig, om regeringen kan imødekomme de krav og forventninger, som både De Grønne og borgerne stiller.

For yderligere information om De Grønnes kritik og de aktuelle budgetplaner, se Digital Daily og analysen af ​​den særlige fond Taylor Wessing.